Du må faktisk selv vælge

Af Emma Elise Møller, stud.psych.
Illustration af Tobias Wriedt, stud.psych.

Psykologien som videnskab befinder sig i et krydsfelt mellem humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab, og faget spænder bredt. Ligesom vores felt, stikker vores interesser i alle retninger, og det samme gør vores muligheder på den anden side af studiet. Alligevel vælger mange af os at blive på den sti, som Institut for Psykologi har lagt ud for os. Måske fordi det kan være overvældende at udvide sin søgning i kursuskataloget? Måske fordi godkendelsesprocessen forekommer uoverskuelig? Eller måske glemmer vi simpelthen, at et bredt udvalg af anderledes og interessante fag ligger for vores fødder? Denne artikel er tænkt som et bidrag til erfaringsudvekslingen på Psykologistudiet, der gerne skal inspirere os til at udnytte vores faglige valgfrihed lidt mere, end vi allerede gør.   

Det kan være lidt af en jungle at gennemskue sine muligheder for at tage fag udenfor Institut for Psykologi. Alligevel slår mange af de medstuderende, som jeg har talt med, et slag for, at man kaster sig ud i det. Selv har jeg taget fag på Antropologi og Kriminologi i forbindelse med mit udvekslingsophold i Australien. Det har nuanceret mit perspektiv på problemstillinger, såsom radikalisering og kolonialisme, og jeg oplevede at få et bedre greb om min egen faglighed i mødet med ’de andre’. Man behøver dog ikke at rejse om på den anden side af jorden for at udvide sin horisont, fagligt som socialt.  

Når man har besluttet sig for at tage et fag udenfor psykologistudiets vante rammer, er der naturligvis nogle ting, man skal være opmærksom på. Der er frister og krav, som skal overholdes, men der hjælp at hente på: KUnet > Studieinformation > Planlæg dit studie > Valgfrihed på studiet. Og giv endelig ikke op, hvis KUnet ikke har svaret. For så har vi heldigvis landets sødeste studievejledere. 

Nu vil jeg give ordet videre til samlingen af anbefalinger, som er forfattet af psykologistuderende, der har prøvet kræfter med fag ude på den anden side af Institut for Psykologi. 

Social Graphs and Interactions

Hvad hedder faget, hvor og hvornår tog du det? 
Social Graphs and Interactions på DTU i efteråret 2020. Faget kører alle efterårssemestre. 

Hvilket fag på Psykologi erstattede faget? 
Faget er på 10 ECTS, og det kan derfor erstatte to BA-valgfag eller et overnormeret KA-valgfag. Jeg lavede en kombination med faget + et sommerskolefag på 5 ECTS, som så i alt dækkede de to KA-valgfag.  

 
Vil du give en kort beskrivelse af faget? 
Kurset giver en omfattende introduktion til nyeste bidrag indenfor kvantitative analyser af social big data. Fokus er særligt på to metoder: 1) Netværksvidenskab, som bruges til at overskueliggøre et komplekst system, f.eks. sociale relationer, samt 2) Natural Language Procesessing, en paraplybetegnelse for mange forskellige metoder til at kvantificere sprog.  

 
Hvad oplevede du som særligt fedt ved faget? 
Faget er helt exceptionelt godt struktureret. De studerende får undervisningsmaterialet lang tid inden deadline, der er altid hjælp at hente fra teaching assistants, undervisningen er formuleret i et meget tilgængeligt sprog på trods af emnernes kompleksitet, der er god tid til opgaverne og den kursusansvarlige, Sune Lehmann, er en fantastisk forsker og underviser. Desuden er det faglige indhold virkelig relevant i mange forskellige sammenhænge, særligt socialvidenskaber, men bestemt også organisationsanalyse (HR-Analytics) og sundhedsforskning.  

 
Hvad oplevede du som mindre fedt? 
Som psykologistuderende skal man være meget opmærksom på, at selvom kurset tilsyneladende giver en introduktion til programmeringssproget Python, så er stigningen i sværhedsgrad så stejl, at man er nødt til at bruge ret mange timer forinden på bare at lære det grundlæggende. Vær meget opmærksom på, at du sætter tid af til at lære Python! Tager man kampen op, er det en utroligt anvendelig kompetence.  

 
Er der andet, som du vil give videre til en medstuderende, der overvejer at tage faget? 
Det er min erfaring, at mange studerende er tilbageholdende ved at tage fag på andre institutter/universiteter, da ansøgningsprocessen og usikkerhed ved lange ventetider virker afskrækkende. Jeg vil alligevel opfordre inderligt til, at du tager kampen op! Der er utroligt meget at lære ved at koble vores særlige faglighed med andre retninger. Jeg har fået kæmpe ny respekt for alt det, som jeg har lært på vores uddannelse efter at have hørt, hvor dårlige mange ingeniører er til at reflektere over komplekse personlige og sociale problemstillinger. Vi lærer helt vildt meget på psykologiuddannelsen uden rigtig helt at vide det, fordi kompetencerne overvejende er refleksive – og det har jeg fået en kæmpe ny respekt for! 

Giv faget stjerner fra 1 til 5 

Martin Lund Trinhammer, 10. semester 

Følelsernes Politik 

Hvad hedder faget, hvor og hvornår tog du det? 
Faget hedder Følelsernes Politik og undervises af Mons Bissenbakker. Det udbydes på institut for Køn, Seksualitet og Forskellighed under Nordiske Studier (NorS) på KUA. Jeg tager faget nu; foråret 2021. 

 
Hvilket fag på Psykologi erstattede faget? 
Jeg tog faget, der er 15 ECTS, som erstatning for de to valgfag af hver 7,5 ECTS på kandidaten.  

 
Vil du give en kort beskrivelse af faget? 
Følelsernes Politik tager udgangspunkt i den såkaldte affektive vending, hvor man læser og arbejder med teoretikere som Sara Ahmed, Eve Sedgwick, Judith Butler, Judith Halberstam, Ann Cvetkovich m.fl. i et forsøg på at undersøge, hvad følelser gør. Temaer, vi blandt andet har arbejdet med, er skam, racialisering, frygt, kærlighed og sorg. Undervisningen varer fire timer og består af mere forelæsningslignende elementer, elevoplæg og masser af tid til analytisk gruppearbejde. Eksamen er en større skriftlig opgave, hvor man dykker ned i pensumlitteraturen og analyserer noget selvvalgt materiale. Faget placerer sig i feltet mellem kønsstudier, queer teori og dekoloniale studier og indskriver sig dermed i en overvejende poststrukturalistisk og normkritisk ramme. 

 
Hvad oplevede du som særligt fedt ved faget? 
Det som gør Følelsernes Politik til et af de fedeste fag, som jeg har haft i min studietid, er den velvalgte pensumlitteratur, der er både relevant, af nyere dato og af høj kvalitet. Desuden er den fire timer lange undervisning en klar fordel, da vi får mulighed for at dykke ned i teorierne og anvende dem analytisk. Ambitionsniveauet er højt, hvilket betyder, at det nok erdet fag, jeg har læst og lært allermest af i min studietid indtil videre. Det er et oplysende fag, der har givet mig saglige argumenter og mod på at deltage i debatten i en kaotisk verden.  

 
Hvad oplevede du som mindre fedt? 
Hvis jeg skal pege på noget, så er det nok, at faget tager udgangspunkt i en poststrukturalistisk videnskabsteoretisk ramme og antager, at man køber ind på denne. Man får ikke noget litteratur, der kritiserer dette udefra, men dog intern kritik i en queer- og kønsteoretisk ramme. Desuden skal man tænke, før man taler, da sproget har magt, hvilket kan gøre det udfordrende blot at sige noget umiddelbart i undervisningen. Det er dog en vigtig faglig pointe, som man måske har godt af at blive udfordret af. 

 
Er der andet, som du vil give videre til en medstuderende, som overvejer at tage faget? 
Tag det, tag det, tag det, hvis du interesserer dig for følelser, køn, seksualitet og/eller racialisering! Det er skide spændende. 

 
Giv faget stjerner fra 1 til 5 

Sasja, 1. semester på kandidaten. 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning – Analyse af problemstillinger i et praksisfelt 

Hvad hedder faget, hvor og hvornår tog du det? 
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning – Analyse af problemstillinger i et praksisfelt (10 ECTS) taget i efteråret 2020 på Danmarks institution for pædagogik og uddannelse under Aarhus Universitet. Faget er et valgfag på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi. 

 
Hvilket fag på Psykologi erstattede faget? 
Faget udgjorde KA valgfag 1. 

 
Vil du give en kort beskrivelse af faget? 
Faget giver studerende med interesse for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) en mulighed for at dykke ned i PPR-feltet og de udfordringer, der kan være forbundet med arbejdet som PPR psykolog. Faget omhandler overordnet dilemmaer og udfordringer i PPRs arbejde og forståelse af børn i vanskeligheder, hvilket bliver belyst ud fra udvalgte temaer. Eksempler på temaer, som jeg selv var igennem, kunne være: konflikter om børns skoleliv, tværfagligt samarbejde, kritisk psykologiske perspektiver på intervention og fællesskabende praksisser samt diversitet som grundvilkår og udfordring i PPR. Faget trækker særligt på kritisk og kulturhistorisk psykologi.  

 
Hvad oplevede du som særligt fedt ved faget? 
Dygtige undervisere der varetog forskellige temaer indenfor PPR-feltet, så man hele vejen igennem modtager undervisning fra personer, der forsker eller arbejder indenfor dagens tema. Helt overordnet synes jeg, at det var spændende at blive introduceret til, hvordan man kan arbejde mere kontekstbaseret, praksisnært og systemisk med børn og unge. Og i forlængelse heraf måske få belyst nogle emner, fx arbejdet med minoritets- eller marginaliserede grupper, som ikke berøres særligt på KU.   

Undervisningen er diskussions- og casebaseret, og der er udelukkende holdundervisning. De studerende har forskellige adgangsgivende uddannelser, hvilket betyder, at man sidder flere (kommende) faggrupper repræsenteret. Som psykologistuderende med interesse i PPR har det været ret givende at få et indblik i, hvad de andre studerende, der er uddannet lærere, pædagoger, socialrådgivere m.fl., tænker om diverse problemstillinger, og hvordan de selv tidligere har oplevet samarbejdet med psykologerne i PPR.  

 
Hvad oplevede du som mindre fedt? 
Det kan både ses som en fordel og en ulempe, men faget tilbyder de studerende en ret stor frihed. Forstået ved, at der ikke er en fast pensumliste, men at der lægges forslag op indenfor de forskellige emner, og så opfordres man til selv at finde yderligere tekster, som man synes er spændende. Det betyder, at diskussionerne på holdet til tider stikker i mange retninger. Eksamen er ligeledes meget fri med selvvalgt litteratur og problemstilling, så man skal kunne lide at have lidt mere løse rammer, og selv tage initiativ til fordybelse.  

Faget er derudover meget praksisorienteret, og jeg savnede til tider, at de kritisk psykologiske teorier, som faget trak på, blev udfoldet mere.  

 
Er der andet, som du vil give videre til en medstuderende, der overvejer at tage faget? 
Man skal være opmærksom på, at faget udbydes hvert halve år i København og hvert halve år i Aarhus.  

 
Giv faget stjerner fra 1 til 5 

 Amanda Frees, specialestuderende. 

Advanced Knowledge Organization and Politics 

Hvad hedder faget, hvor og hvornår tog du det? 
Advanced Knowledge Organization and Politics (AKOP) på 15 ECTS, taget på Sociologi på KU i 2018. 

 
Hvilket fag på Psykologi erstattede faget? 
7,5 ECTS for metodefaget på kandidaten og 7,5 ECTS for SUI seminarhold på kandidaten. 

 
Vil du give en kort beskrivelse af faget? 
Avanceret sociologi med buzz-words som; videnssociologi, politisk sociologi og organisations sociologi. Faget behandler en teoretisk og empirisk tilgang til samfundets organisering og styring, samt hvordan produktionen og brugen af viden spiller ind i forskellige organisatoriske og politiske felter. Videreudviklinger på eksempelvis Bourdieu, Weber og Foucault.  

 
Hvad oplevede du som særligt fedt ved faget?  
Det var fedt at prøve, at det var organisationer, institutioner og interaktioner (og ikke psyken eller terapien), som var fagets undersøgelsesgenstand. Det gav et rigtigt nyttigt blik på det, som psykologer nogle gange bare kalder ”det samfundsmæssige”. 

Det var også fedt at arbejde med sociologer på KU, som er vant til at hoppe i felten og producere en masse empiri. 

 
Hvad oplevede du som mindre fedt? 
Det var et stort fag, det var hårdt arbejde.   

 
Er der andet, som du vil give videre til en medstuderende, der overvejer at tage faget? 
Det var noget af det mest lærerige, men hårde, jeg har kastet mig ud i af fag.  

 
Giv faget stjerner fra 1 til 5 

 Nina, gammel indputter.

Advanced Strategic Management 

Hvad hedder faget, hvor og hvornår tog du det? 
Advanced Strategic Management på Økonomi (polit) på KU. Jeg er ved at tage faget på dette semester; foråret 2021. 

 
Hvilket fag på Psykologi erstattede faget? 
Valgfag 2 på kandidaten. 

 
Vil du give en kort beskrivelse af faget? 
Fokus er på organisationsstruktur og strategi. Faget giver en grundig introduktion til organisationsstruktur ved en gennemgang af forskellige arketyper, samt deres styrker og svagheder. Derudover introducerer faget grundigt til strategier og deres opbygning. F.eks. hvordan man kan betragte dem fra forskellige vinkler, og hvordan man kan udføre strategi i de forskellige typer af organisationer mm.   

 
Hvad oplevede du som særligt fedt ved faget? 
Underviseren benytter sig meget af cases, hvilket er rigtig fedt og hjælper med at overføre viden fra faget til praksis. Gruppeoplæg og gruppearbejde tager også udgangspunkt i cases. Underviseren er desuden meget struktureret, så der har været et godt overblik over forløbet fra start, og hvordan de forskellige emner kobler ind i hinanden.  

Faget har generelt en del udefrakommende, og det er fedt i gruppearbejdet. Her oplever man, hvordan man tilgår cases og spørgsmål på vidt forskellige måder afhængigt af studie, og man bliver udfordret på sin egen tilgang.  

 
Hvad oplevede du som mindre fedt? 
Undervisningen kan være lidt tung, da den første halvdel ofte går med en gennemgang af pensum. Formen er her slides og underviser, der fortæller.  

 
Er der andet, som du vil give videre til en medstuderende, der overvejer at tage faget? 
Faget foregår på engelsk, og eksamen er mundtlig med udgangspunkt i et skriftligt produkt, som man afleverer cirka en uge forinden.   

Faget er en efterfølger til Strategic Management, som man kan tage i efteråret. Jeg har taget faget her alene, og jeg har ikke oplevet det som et problem, at jeg ikke har taget forgængeren (og det er heller ikke et krav). 

 
Giv faget stjerner fra 1 til 5 

Liv Normand, 3. semester på kandidaten. 

Advanced Topics in Game Studies 

Hvad hedder faget, hvor og hvornår tog du det? 
Advanced Topics in Game Studies, taget på ITU i efteråret 2020. 

 
Hvilket fag på Psykologi erstattede faget? 
Et valgfag på kandidaten, 7,5 ECTS. 

 
Vil du give en kort beskrivelse af faget? 
Faget er meget drevet af de studerende, der vælger emner indenfor spilforskning, som undervisningen omhandler. Undervisningen består af en blanding af præsentationer fra studerende og fra underviseren. De studerende skriver en selvvalgt skriftlig opgave som eksamen, og her kan man få løbende vejledning fra underviseren. Derudover er nogle af undervisningsgangene sat af til, at de studerende præsenterer deres idé til eksamensopgaven, så de kan få feedback og forslag til, hvad de kan inddrage. 

 
Hvad oplevede du som særligt fedt ved faget?  
Der er virkelig god mulighed for at vælge frit, også med mulighed for at inddrage teori fra psykologi. 

 
Hvad oplevede du som mindre fedt? 
Der er virkelig meget arbejde i faget, da eksamensopgaven primært bygger på selvvalgt litteratur. Selv havde jeg kun ét andet fag ved siden af, hvilket jeg var rigtig glad for. 

 
Er der andet, som du vil give videre til en medstuderende, der overvejer at tage faget? 
Hvis du vælger at tage faget, så læs op inden! Det er et fag på 3. semester af kandidatuddannelsen i spil og derfor bestemt ikke et introducerende fag. Jeg kan anbefale at følge forelæsningerne i faget Games & Culture (efterår) og/eller Psychology of Play and Games (forår) inden for at have lidt baggrundsviden. Personligt skrev jeg til kursuskoordinatoren på forhånd, som henviste mig til nogle forelæsningsvideoer, som jeg kunne se inden som forberedelse. 

 
Giv faget stjerner fra 1 til 5 

 Amanda, 2. semester af kandidaten 

The Digital State 

Hvad hedder faget, hvor og hvornår tog du det? 
The Digital State, taget på ITU i foråret 2021.  

 
Hvilket fag på Psykologi erstattede faget? 
Et valgfag på kandidaten på 7,5 ECTS. 

 
Vil du give en kort beskrivelse af faget? 
Faget omhandler digitalisering af staten fra mange forskellige perspektiver. Her ses både på, hvordan digitalisering påvirker, hvordan mennesker ses, og hvilken bagvedliggende motivation der er for digitalisering med inddragelse af forskellige eksempler. Faget tager udgangspunkt i den offentlige sektor og ser både på Danmark, men også på udlandet f.eks. Kinas social credit system. Eksamen består i, at man besvarer ét obligatorisk spørgsmål og vælger ét ud af fire andre spørgsmål. Samlet skal man skrive 15 sider. 

 
Hvad oplevede du som særligt fedt ved faget?  
Faget er virkelig godt sat sammen, og derudover er faget første del af en specialisering i ITU’s kandidatuddannelse Digital Innovation & Management, så der er god mulighed for at følge med. Derudover kan man begynde på sin eksamensopgave tidligt, så man kan koordinere det i forhold til sine øvrige eksamener. 

 
Hvad oplevede du som mindre fedt? 
At der, særligt i starten, er en ret stor/tung læsemængde, og at det er en lidt anden type tekster end dem, som man kender fra psykologi. Dette er dog et plus, hvis man, som jeg, ønsker noget andet end det, som normalt bliver udbudt. 

 
Er der andet, som du vil give videre til en medstuderende, der overvejer at tage faget? 
Der er ikke teori direkte fra psykologien, men hvis man godt kan lide dokumentarer som Coded Bias og The Great Hack, der begge kan findes på Netflix, så kan faget bestemt anbefales. Selvom det primært har fokus på den offentlige sektor. 

 
Giv faget stjerner fra 1 til 5 

 Amanda, 2. semester af kandidaten. 

Managing People in Multinational Corporations 

Hvad hedder faget, hvor og hvornår tog du det? 
Managing People in Multinational Corporations på CBS i foråret 2021. 

 
Hvilket fag på Psykologi erstattede faget? 
A/O Seminarholdet. 

 
Vil du give en kort beskrivelse af faget? 
Man bliver undervist i HR-processer og strategier i forbindelse med bl.a. performance management, talentudvikling, rekruttering, hvordan man håndterer personale ved organisatoriske forandringer, kulturelle forskelle i teamwork og håndtering af diversitet i organisationer. Der er en del pensum, men indholdet er ikke alt for komplekst, selvom man er helt ny i CBS-verden, og der er mange praktiske eksempler og cases. 

 
Hvad oplevede du som særligt fedt ved faget? 
Det var superfedt at læse tekster omhandlende helt andre emner, end jeg er vant til, og at lære en masse nyt om virksomheder og personalehåndtering. Om end det var lidt kedeligt, var det også rart med forhåndsoptagne forelæsninger, så man selv kunne pause og styre tempoet. 

Det var særligt spændende at læse tekster og diskutere emner med et psykologisk perspektiv, som jo er helt anderledes på CBS, og at opleve hvordan det opfattes i kontrast til KU. 

 
Hvad oplevede du som mindre fedt? 
Live-zoomlektionerne var ikke så gode – der var meget få, der overhovedet loggede på og endnu færre, der deltog aktivt, hvilket hurtigt gjorde det akavet og mindre lærerigt. Herudover var pensum naturligt ”krympet sammen” på ret kort tid, fordi det er et halvsemestersfag, hvilket får læsebyrden til at føles tung. 

 
Er der andet, som du vil give videre til en medstuderende, der overvejer at tage faget? 
Jeg kan klart anbefale faget til andre, som også er lidt nysgerrige på noget mere A/O-rettet, fordi man også lærer noget om virksomhedsstruktur og -strategier generelt. 

Kombinationen af HR og den internationale kontekst synes jeg er god. Man skal dog være opmærksom på at emnet om, hvordan en virksomhed fungerer, når den har afdelinger i flere lande, også fylder en del. Her er relevansen for psykologi ikke lige så oplagt som ved fagets HR-del. 

 
Giv faget stjerner fra 1 til 5 

Henriette Horsager, 1. semester på kandidaten. 

Hovedstrømninger i det 20. århundredes franske filosofi 

Hvad hedder faget, hvor og hvornår tog du det? 
Faget hed Filosofisk emne 1: Hovedstrømninger i det 20. århundredes franske filosofi ved Søren Gosvig Olesen (HFI03911U) på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Jeg tog faget sidste efterår, E20. 

 
Hvilket fag på Psykologi erstattede faget? 
Jeg brugte mine 15 ECTS valgfag på KA til at tage faget. 

 
Vil du give en kort beskrivelse af faget? 
Tematisk er faget bygget op om udlægning og diskussion af væsentlige skikkelser i den franske filosofi (Alain, Bachelard, Sartre, Merleau-Ponty og Derrida) med en enkelt kronologisk afstikker til Descartes med den begrundelse, at han stadig er det fundamentale udgangspunkt for fransk tænkning. 

Faget var en slags holdundervisning, hvor formen var, at Søren udlagde fransk tænkning med relevante afstikkere til andre filosofiske traditioner (tysk idealisme, marxisme, psykologi, tysksproget fænomenologi etc.) med fokus på de ovennævnte tænkere. Vi var nok 25-30 studerende på holdet, og der var rig mulighed for spørgsmål og diskussion, både til de udvalgte tænkere, men også udenfor pensum. 

 
Hvad oplevede du som særligt fedt ved faget? 
Fagets niveau var højt, og formen var meget diskuterende, så stoffet fik virkelig lov til at fremtræde i sin kompleksitet. Formatet var, som sagt, baseret på nærmest forelæsning ved Søren, men fordi vi kun var 25-30 studerende, var der masser plads til spørgsmål og diskussion, som ofte udgjorde en væsentlig del af undervisningen. Søren er ekstremt belæst, så spørgsmål indenfor alle mulige afkroge af filosofien (ikke kun den franske) var velkomne og informerede diskussionerne. Søren er virkelig en dygtig tænker og en autoritet på området, da han selv har skrevet disputats på Sorbonne og senere skrevet en bog om fransk filosofi. Så hvis man er interesseret i fransk filosofi, er indholdet altså i top. Kun meget sjældent har jeg oplevet samme niveau og diskussionskultur på psykologi. 

Eksamen er meget godartet: Frit filosofisk emne, som ligger indenfor rammerne af den franske filosofi, hvilket må siges at være et vidt begreb. Opgaven var 11-15 sider og kunne struktureres helt, som man ville. 

 
Hvad oplevede du som mindre fedt? 
Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg oplevede som mindre fedt. Det er helt klart et af de bedste fag, jeg har taget på min kandidat, måske hele mit studie. Diskussionsformen og det høje niveau indenfor et felt, som virkelig interesserer mig, har været svært at genfinde på KA i Psykologi. For nogen kan Søren måske virke intimiderende, men jeg fandt ham meget engagerende og åben for spørgsmål. 

 
Er der andet, som du vil give videre til en medstuderende, som overvejer at tage faget? 
Ikke andet end, at hvis man er interesseret i kontinental filosofi, så er det bare med at komme afsted til filosofi, og nok særligt Gosvigs fag, for man finder næsten ikke de dybe filosofiske refleksioner på KA i Psykologi (det er i hvert fald min oplevelse). Niveauet er højt, men det skal ikke afskrække, for de andre filosofistuderende, som måske er bedre inde i traditionen, ville rigtig gerne diskutere tingene i pauser og efter undervisningen. 

 
Giv faget stjerner fra 1 til 5 

Frederik, 12. semester.