Ny studieordning

Af Zacharias Dyrborg, stud.psych.

I sommer fik psykologistudiet en ny studieordning – og som det højaktuelle magasin Indput er, dækker vi den med blot ét semesters forsinkelse. Dette blad handler om, hvad der er sker med psykologi på KU og hvilken fremtid vi går i møde. En af de konkrete forandringer, der er sket, er den nye studieplan. Der er sket ret store ændringer i de fundamentale aspekter af vores bacheloruddannelse. Denne studieplan peger i flere retninger, og det er umuligt at vide, hvad der fungerer godt og dårligt før fagene egentligt skal afvikles. En af fordelene med den nye studieordning er dog, at den er meget lettere at overskue. Alle fag er delt i henholdsvis 15 og 7.5 ECTS-point i stedet for at gøre brug af 2.5, 5, 7.5, 10 og 20 point som den tidligere studieplan. Udover det er der også en række indholdsmæssige forandringer.

De overordnede ændringer

Samtidig med den nye studieordning blev indført, blev alle stamhold gjort større, så der nu starter 35 på hvert hold. Udover det er den største ændring, at de små fag bliver større, og de store fag bliver mindre. 20-ECTS-point fagene bliver alle 25% mindre. Det betyder, at socialpsykologi mister sine øvelseshold, og personlighedspsykologi kun har øvelseshold hver anden uge (det sker sandsynligvis også på udviklingspsykologi – men den information er ikke tilgængelig endnu). Disse ECTS-point bliver brugt på at gøre Statistik, Biologisk Psykologi og Neuropsykologi og Arbejds- og Organisationspsykologi større. Samtidig giver det også plads til to helt nye fag: Kvalitativ Metode og Psykologisk Professionstræning. Derudover bliver klinisk psykologi delt op i flere mindre fag, og der er gjort plads til lidt større valgfag.

De ændrede fag

Videnskabsteori og psykologiens historie er blevet til Introduktion til Psykologi og videnskabsteori. Det er flyttet fra andet til første semester og skal hjælpe med at danne et overblik for nye studerende. Derudover er det nu blevet et fag, der også skal give de nye studerende en indføring i studieteknik. Denne ændring kan være med til at give de nye studerende et bedre overblik over de forskellige retninger. 

Statistik I og II er blevet forvandlet til Statistik og kvantitative forskningsdesign I og II. Fagene minder en del om hinanden. Udover at lære mange af de samme statistiske test er målet for faget blevet udvidet lidt. Det skal dels give en forståelse af, hvordan statistik bliver brugt i alle andre fagelementer, men også hvordan man selv planlægger og udfører ”statistiske analyser af egen indsamlet empiri”. Det er altså ikke i disse ændrede fag, at de radikale ændringer er sket, det er mere ved tilføjelsen af to helt nye fag.

De nye fag

Kvalitativ metode er det første nye fag på studieordningen. Her skal der være mulighed for at lære om etnografisk arbejde og interviewmetoder. Det skal være et fag, hvor der skal arbejdes med komplekse fænomener. I beskrivelsen af faget lyder det som et fag fyldt med gode intentioner – og selvom det kan klinge lidt frelst (og problematisk) at ”give en stemme til dem, som sjældent bliver hørt”, så kan man håbe, at faget har Spivak på pensum, og at der bliver åbnet for nogle spændene diskussioner om positionering og magt.

Psykologisk Professionstræning er det andet nye fag. Her er målet at beskæftige sig med ”udredninger, interventioner og professionelle samtaler” for at give den studerende bedre ”forudsætning[er] inden for alle psykologiske praksisfelter”. Et fag der er relevant for rigtig mange studerende. Det er altså her, de forsvundne 2,5 ECTS-points for samtaletræning er – og alt i alt virker det som en måde at lave et fag, der bliver mere ’anvendt’ i sin karakter, uden at det bare bliver udvandet og konsulentagtigt.

Den samlede vurdering

Hvis man skal tale om op og nedprioriteringer, så er det jo nok personlighedspsykologi og udviklingspsykologi, der må give afkald på mest. Disse fag har ikke, som Socialpsykologi, haft en metodedel, der kan flyttes til andre nye fag. Kognitionspsykologi bliver også mindre, men her kan man håbe, at det lidt udvidede bio/neuro kan give de studerende lidt bedre forudsætninger til at starte på kognitionspsykologi. Personligt er jeg glad for at se kvalitativ metode, da det var meget underprioriteret de sidste to år af socialpsykologi. Og selvom metodefag er svære at gøre vildt interessante, så er det en vigtig del af ens kompetencer.

I sidste ende, bliver det mest afgørende dog, hvad de specifikke fagelementer dækker over. Selvom nogle fag bliver fem ECTS-point mindre, så handler det jo mere om de metodologiske tilgange og teorier, der bliver undervist i, end præcis hvor mange ECTS-point et fag er værd. Vi ved jo alle, at sammenhængen mellem ECTS-point og hvor meget et fag fylder, ikke altid stemmer overens. Jeg håber, denne oversigt giver en bedre forståelse af, hvilke ændringer der er sket med den nye studieordning, og hvorfor det lige pludseligt er blevet så svært at købe og sælge brugte bøger.