Nyt fra psykrådet

Af Sørine M. Gadegaard, stud.psych. og Anna Fabricius, stud.psych

Sommerens varme sol viger for efterårets klare lys, og et nyt semester er gået i gang. Velkommen til dig, der er helt ny studerende på psykologi og velkommen til dig, der har slået dine folder på uddannelsen et stykke tid. Her på de næste to sider kan du høre mere om, hvad dit lokale fagråd Psykrådet og Studienævnet har beskæftiget sig med sidste semester og kommer til at arbejde med i det kommende semester. Du kan også blive klogere på, hvilken indflydelse vi studerende har på vores studie - det er nemlig noget særligt, at vi på de danske universiteter har studenterdemokrati.
 
En historisk vue

I starten af det 20. århundrede var der tradition for, at få professorer varetog det fulde ansvar for et fagområde. I løbet af det 19. og 20. århundrede kom der en øget tilstrømning af både studerende og videnskabeligt personale, og det betød, at universitetet måtte organisere sig mere formelt; her opstod bl.a. institutter, laboratorier og afdelinger, hvor professorer havde meget at skulle sige i forhold til udformningen af deres fag, og undervisningen var nogle steder næsten udelukkende defineret af det område, den pågældende professor forskede i. Et opgør ulmede. I 1968 kulminerede det på Københavns Universitet med at stud.psych. Finn Einar Madsen overtog talerstolen fra rektor Mogens Fog til universitets årsfest. Finn Einar Madsen forlangte et opgør med “professorvældet”, og at studerende fik medbestemmelse i udformningen af deres uddannelse.

Hvorfor PsykRådet?

I 1970’erne indførte man Studienævn, som opererer på institutniveau og skal sikre uddannelseskvaliteten. Det er unikt, at danske studerende i dag har medindflydelse på universitetet på flere niveauer: i Studienævn (institutniveau), Akademisk Råd (fakultetsniveau) og Universitetsbestyrelsen. Alle 3 organer er forankret i Københavns Universitet. For at vores studenterrepræsentanter i disse råd kan varetage vores interesser, er vi også organiseret endnu mere lokalt i fagråd, heriblandt PsykRådet.  

PsykRådet er først og fremmest et rum, hvor psykologistuderende kan mødes. Du kan lære medstuderende på tværs af årgange at kende og diskutere, hvordan vi i fællesskab kan forbedre vores hverdag som psykologistuderende. Studerendes medindflydelse er ikke en naturlighed eller givet. Det er en ret, studerende før os har arbejdet for. Vi vil i PsykRådet gerne sikre os, at fremtidige psykologistuderende også har noget at sige i sager, der vedrører vores uddannelse og studiemiljø. 

Så hvis der er noget på uddannelsen, du oplever, fungerer mindre godt, eller du har en god ide til, hvordan vi kan forbedre studiemiljøet, må du ikke tøve med at kontakte os eller komme til et Psykrådsmøde. Psykrådet er en enormt vigtig demokratisk instans, og det er vigtigt for os at høre din holdning, uanset om du går på 1. eller 7. semester. Vi står stærkere, når vi står sammen, og instituttet er meget lydhøre over for forslag.  

Som psykologistuderende har du altid en stemme. Både når der konkret skal stemmes om ting til Psykrådsmøderne eller hvilke emner, der skal på dagsordenen til Psykrådsmøder. Du kan altid få et punkt på dagsordenen ved at skrive det til Facebooksiden PsykRådet på Københavns Universitet. Vi forsøger også at holde to stormøder pr. semester med hvert sit tema. Det er vigtigt at møde op til disse møder, da det er her, vi behandler semesterets vigtigste emner.  

Indflydelsens rækkevidde

De emner, der diskuteres på PsykRådsmøder, vandrer videre ud til forskellige organer og fora på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, bl.a.: 1) Psykologis Studienævn. 2) Akademisk Råd, der rådgiver dekanen om langsigtede strategier for økonomi og forskning. 3) SAMF-Rådet, der er et fakultetsråd og ligger under Studenterrådet. Her mødes studerende fra alle uddannelser på SAMF og diskuterer problemstillinger, der går på tværs. En gang imellem når idéer eller initiativer helt op til Universitetsbestyrelsen, som er Københavns Universitets øverste myndighed. 

Særligt Studienævnet er relevant for den nære indflydelse på uddannelsen, da det er her, undervisningsevalueringer og nye tiltag på uddannelsen tages op og diskuteres mellem 4 repræsentanter for det videnskabelige personale (professorer, lektorer) og 4 studenterrepræsentanter. Man vælges demokratisk til at være studenterrepræsentant. Vi plejer at udpege 4 studerende fra PsykRådet, som kunne være interesseret i at stille op til Studienævnet, og så kan alle psykologi-studerende formelt stemme til Univalget, der afholdes engang i november. Hvis du er interesseret i at høre mere om Studienævnet eller kunne have lyst til at stille op, må du endelig kontakte os i PsykRådet. 

Nyt fra Instituttet 

Instituttet arbejder på at implementere udfaldet af regeringens lovforslag om udflytning af uddannelser, i folkemunde regionaliserings-aftalen. På psykologi kom det til at betyde, at 25 kandidat-pladser i fremtiden skal forankres i Region Sjællands psykiatri. Man vil stadig følge nogle kurser på Institut for Psykologi, men derudover vil man også have undervisning med dygtige klinikere ude i praksis og tage sin praktik på en af de afdelinger, man kommer forbi. Det er stadig i støbeskeen, hvordan det her “spor” konkret kommer til at se ud. Vil du høre mere om dette, er du altid velkommen til at skrive til Signe Vangkilde eller forpersonsskabet i Psykrådet, Anna Fabricius eller Sørine Gadegaard.

Nyt fra Studienævnet

Ny kandidatstudieordning

De næste to år skal Studienævnet arbejde på en ny kandidatstudieordning. Det sker også i forlængelse af den nye bachelorstudieordning, der trådte i kraft i 2021. Vi kommer derfor til at holde et stormøde med det fokus. Vi vil gerne høre, hvad du tænker om “fremtidens psykologi-kandidat”. Hvad skal den indeholde? Hvad skal vi have mere af? Og hvad kan forsvinde?

Nyt fra Arbejdsgruppen for faglig bredde

Når dette blad udkommer, har vi måske holdt et sidste, informerende stormøde om processen bag de 11 krav til instituttet. Kravene udsprang af en pensum-undersøgelse udført af en gruppe studerende i efteråret 2021 og en stigende bekymring for, at den faglige bredde var ved at forsvinde. Der var særligt fokus på, at den humanistiske forskerklynge på instituttet er blevet mindre over årene, og på hvorvidt psykologiske teorier, der forholder sig til individet i samfundet, var på vej ud af nogle af de store grundfag på bacheloren På mødet tager vi stilling til, om forståelsespapiret, der er udarbejdet mellem PsykRådets arbejdsgruppe og instituttet, skal underskrives eller ej. Uanset hvad er der ud af processen kommet et tættere arbejde med institutledelsen om hvordan, 1) vi sikrer en god kommunikation mellem de studerende og nye tiltag på instituttet, 2) studerende klædes godt på til at være med i ansættelsesprocesser (som er en ret SAMF-Rådet har tilkæmpet for os studerende) og 3) hvordan vi studerende kan være med til at præge indholdet i vores undervisning. 

Du er også altid velkommen til at melde dig ind i Facebookgruppen: Psykrådets Gemakker, her lægges referaterne op i deres fulde længde. 

Vigtig dato: 

STORMØDE: Ny kandidatstudieordning - hvordan skal fremtidens kandidat se ud?  

25. oktober fra kl. 16-18. Følg med på vores Facebookside for mere info.