Af Alexander Gjerding, stud.psych., Sebastian Tobias-Renstrøm, stud.psych. og Phillip Dyssegaard, stud.psych.
Illustrationer af Ida-Marie Haeusler, stud.psych

Har du nogensinde overvejet, om de psykologiske retninger hænger sammen med en bestemt politisk profil? Ved du, hvor dine teoretiske sympatier ligger, men har svært ved at bestemme dig, når du skal stemme til folketingsvalget? Så er denne artikel noget for dig. Vi afslører den gamle positivistiske løgn om, at det er muligt at adskille videnskab og ideologi og udleder de psykologiske skolers partipolitiske ståsted. Nemt.

Kritisk psykologi:

Den kritiske psykologis marxistiske rødder placerer den naturligt på den yderste venstrefløj, og her stemmer man selvfølgelig Enhedslisten. Enhedslistens overgang fra en revolutionær og radikalt anti-kapitalistisk position i retning af en mere pragmatisk centrum-venstre politik spejler, hvordan den kritiske psykologi er gået fra en ambition om at skabe et nyt ”subjektvidenskabeligt” paradigme for psykologien til – noget mere nøjsomt – at fokusere på praksisforskning af konkrete livsførelser.

A&O:

Arbejds- og organisationspsykologen er typisk karakteriseret ved et solidt engagement og interesse for at hjælpe almindelige mennesker (på samme måde som man ser det hos den kritiske psykologi) blandet med et solidt ønske om at være og have det lækkert (modsat hvad man ser hos den kritiske psykologi). Ifølge A&O-psykologen må konklusionen på Marx’ historiske materialisme være, at revolution er utopisk, usexet og usoigneret, og at fodformede sko, billigt tøj og dårlig kaffe aldrig har gjort noget godt for nogen. Den forskel, man gør, må nødvendigvis ske indenfor rammerne af det eksisterende politiske og økonomiske paradigme. Hvis man for eksempel kunne hjælpe en virksomhed med at ”vækste” ved at hjælpe medarbejderne til at forstå, hvor fedt det er at arbejde, mens man sikrer sig selv en gedigen hyre og har det for lækkert, er alle vindere. A&O-psykologen stemmer selvfølgelig på Det Radikale Venstre.

Trækteori:

Ved en hurtig analyse af din trækprofil er det muligt at afdække dine forcer og dine svagheder og hermed bestemme, hvordan og hvorledes du bedst kan (og bør) bidrage i samfundsprocessen. Du må forstå, at samfundet er en organisme: Nogen skal være hovedet, andre armene og andre igen benene. Det er dine medfødte talenter, der bestemmer, hvor du ender, og du kan måske synes, at det er unfair at være stavnsbundet til dit biologiske udgangspunkt og gøre indvendinger om, at kulturen også spiller en rolle. I så fald må vi bede dig om at søge læge. Hvis der er noget, som trækpsykologien og traditionen har lært os, så er det, at ”nogen” tager de bedste beslutninger og bygger de bedste huse, mens ”andre” egner sig bedre til at passe hjem og drage omsorg. Som den canadisk-amerikanske eksperimentalpsykolog Stephen Pinker siger det: ”The truth can’t be sexist”. Vær venlig at acceptere din trækprofil, så vi kan få noget ro og ordentlighed! Trækpsykologen stemmer selvfølgelig på Det Konservative Folkeparti.

Kognitionspsykologi:

Efter murens fald og Sovjetunionens opløsning stod det liberale vestlige demokrati tilbage som det eneste holdbare politiske alternativ og har sidenhen spredt sig til det meste af verden. På samme vis synes kognitionspsykologien at have etableret sig som psykologiens paradigmatiske mainstream og er stille og roligt ved at kolonisere alle andre sfærer af psykologien (emotioner, det ubevidste, terapien) med en hast, der snart kan betyde kognitionspsykologiens totale dominans med de videnskabelige ideologiers død og psykologihistoriens afslutning til følge. På samme måde som grundlagsdiskussioner om alternative samfundsformer er forstummet i det liberale demokrati, hvor midterpartierne alene slås om at levere det bedste bud på, hvordan man skaber mere vækst, således er de videnskabsteoretiske refleksioner inden for kognitionspsykologien blevet overflødiggjort af en ukuelig tro på eget ufejlbarligt fundament og en antagelse om, at samtlige af psykologiens problemer kan løses ved den blotte indsamling af mere data. Kognitionspsykologen stemmer Venstre eller Socialdemokratiet.

Positiv psykologi:

Den positive psykologi udspringer af en dybsindig videnskabssociologisk analyse, der kan opsummeres med følgende (nogenlunde loyalt fremstillede) parafrasering: “Psykologien har fokuseret alt for meget på det dårlige, men skulle snarere tage og fokusere på alt det gode!” Denne analyse har en slående lighed med Liberal Alliances fortolkning af den politiske situation, hvorfor den positive psykolog naturligvis stemmer LA. Fattige, socialt udsatte, psykisk syge, jajaja. Folk glemmer helt at se al den glæde, der potentielt vil komme ud af den seneste skattereform, når den øvre middelklasse for første gang i danmarkshistorien får adgang til overklassens luksusbiler. Hvor er perspektivet!? Hvis melankolske dødbidere skulle finde på at indvende, at dette geniale gestaltskifte nødvendigvis må indebære en nedprioritering af omsorgen for de svageste, har den positive psykologi/Liberal Alliance et svar. Fælles er nemlig en forståelse for, at de lovmæssigheder, der hidtil har kendetegnet den psykologiske, politologiske og fysiske virkelighed, er et ideologisk bedrag. Det viser sig, således, at en prioritering af trivsel, flow og gifted children ikke indebærer mindre fokus på mistrivsel, at økonomiske nedskæringer ikke medfører forringelser af velfærden, da det er muligt at effektivisere de offentlige institutioner i det uendelige, og at klimaforandringerne aldrig bliver et problem, hvis vi lader som om de ikke eksisterer.

Socialkonstruktionisme:

Er du træt af blokpolitik? Af socialister, liberalister og konservative, der bekæmper hinanden? Lad os sætte os ned og tale om tingene. Det viser sig nemlig at virkeligheden ikke er andet end en social konstruktion, hvorfor der er grund til at være optimist. Vi ændrer verden ved at ændre de kategorier og begreber, der udgør den. Om der eksisterer biologiske kønsforskelle? Nonsens. Stop med at reproducere denne ækle ideologi og erstat straks alle pronominer med hen. Så skal du se kønsdelene bortsvinde som dug for den socialkonstruktionistiske sol (og skam dig i øvrigt for at undre dig i første omgang). Islamisk Stat og finanskriser? Mon ikke det kan løses med dialog og danseworkshops? Armen, armen, armen, det er crazy det her! Socialkonstruktionisten stemmer selvfølgelig på Alternativet.

Psykoanalyse:

”Efter-finanskrakket: Magnettog over Kattegat”, ”Glass-Steagall eller kaos”, ”Bankopdeling – ikke hyperinflation”, ”Win-win med BRIKS, ikke kollaps og krig”. Logikken er forvirrende, formørket og til tider decideret paradoksal, hvorfor psykoanalytikeren selvfølgelig stemmer på Schiller Instituttets venner.

Humanistisk psykologi:

Den humanistiske psykologi forstår, at det hele handler om mennesket. Hvad er dets behov, dets ønsker og dets drømme? Selvfølgelig er frihed og selvrealisering vigtigt, men det kan kun lade sig gøre, hvis de mere basale behov i behovspyramiden er dækket. Den humanistiske psykolog forstår, at det moderne menneske har mere brug for et kram end en skattelettelse, og at det er vigtigere med varme hænder end infrastruktur og olieeventyr i Arktis. Den humanistiske psykolog stemmer Socialistisk Folkeparti, der ligesom den humanistiske psykologi er kendetegnet ved at ”mene det godt”, har sin storhedstid bag sig og langsomt men sikkert bliver mere og mere irrelevant.

Dyrepsykologi/dyre-assisteret terapi:

Alle ved, at med en blød, hvid kanin i favnen bliver selv det værste angstanfald tåleligt, ligesom et lederudviklingskursus kun bliver bedre, hvis det foregår på ryggen af en shetlandspony. Dyrepsykologen mener, at dyr er underprioriteret og kræver, at de får rettigheder og retssikkerhed, der er et moderne subjekt værdigt. Hvis det stod til dyrepsykologen, indeholdt biblen et 11. bud, der lød: ”Elsk dit dyr, som du elsker din næste” med efterfølgende præcisering ”Dvs. din næste i geografisk forstand. Ikke næsten langt væk. Det er ikke din næste. Og med dyr menes søde og nuttede dyr. Ikke f.eks. slagtesvin eller burhøns.” Denne blanding af sælsomt fortolket næstekærlighed og arbitrær dyrevelfærd gør dyrepsykologen til den oplagte DF vælger.

Psykologien langs det partipolitiske spektrum