Psykologiens mange ansigter

Af Sarah-Emilie Gundolf Josiasen, stud.psych.

Illustrationer af Ursula Teodora Skov Moeran, stud.psych.

En ting, vi alle har til fælles, er, at vi inden længe skal ud i en verden, som vægter ikke kun psykologiens, men også din stemme som psykolog, højt. Det skriver jeg ikke, fordi jeg ønsker at piske en stemning op, eller fordi det ikke i sig selv er en styrke, at psykologien har fået så stor gennemslagskraft og magt i verden. På den ene side får jeg jo lyst til at sige, at psykologi blot er et værktøj til at undersøge individets mulighed for udfoldelse i dets særlige væren-i-verden.

Jeg husker, at jeg på mit bachelorsemester havde faget almenpsykologi. Her beskrives det centrale spørgsmål som: Psykologien skal spørge til, hvad det vil sige at være menneske! Det kan virke vildt og voldsomt overhovedet at finde forklaring på, og måske i virkeligheden et sort hul at skulle besvare. Derfor må vi bryde delene op. Forstå, at almenpsykologien ikke skal finde en holistisk beskrivelse af, hvad det vil sige at være menneske med en psyke. En grundlæggende del af at være menneske er, at vi er indlejret i en historie, som gør os til de mennesker, vi er. Karl Marx beskriver, hvordan de døde hviler på en mare i solen for de levende. Denne beskrivelse mener jeg har relevans for psykologien. Vi står altid på skuldrene af det, der har været. En anden del af en almenpsykologi er, som Simo Køppe udtaler det: vi fødes ufærdige og udvikles i løbet af tilværelsen i sammenhæng med vores omgivelser. Psykologien er grundlæggende relationel. Vi kan givetvis ikke undersøge mennesket eller intervenere i psykologien afskærmet fra omgivelserne. Derfor må vi rette os imod både det særlige, men også det almene, hos det menneske som vi står overfor.

Er drømmen så, at psykologien i højere grad skal stille sig nysgerrig og ydmyg over for de særegne, men almenmenneskelige forhold, som psykologien retter sig imod? Hvis nysgerrighed og ydmyghed er kriterierne for drømmen om en anden psykologi, hvordan vil denne da kunne udformes i virkeligheden? Dermed er det også nærværende at undersøge, hvordan denne beskrivelse af en anden psykologi står i kontrast til den herskende diskurs i psykologien. Når du besøger hjemmesiden for Psykologi på Københavns Universitet, er beskrivelsen af psykologien således: ”Interesserer du dig for menneskets tanker og handlinger i forhold til sig selv og andre? Har du lyst til at læse og studere det psykiske på et teoretisk plan?”. Dette er måske en lidt vag beskrivelse af, hvad psykologien i virkeligheden indebærer. Men der er nogle kernebegreber om tanker, handlinger, selv og andre. Hvordan skal vi forholde os til disse elementære forhold i psykologien og i verden?

Magtens ansigter i psykologien

Magten taler gennem os. Ligeledes i psykologien. Magten har ikke én essens eller rettethed, men snarere mange forskellige ansigter. Det beskrives, hvordan magten er sit ansigt, symbolerne, emblemerne og det performative. Magten er både usynlig, synlig og gennemsyrende. Magten er ikke nødvendigvis negativ eller positiv, men magten hersker og styrer. Magten er traditionelt set blevet inddelt i to: synlig og usynlig magt. Filosoffen Steven Lukes (1974) beskriver i skriftet Power: A Radical View sit tredimensionelle syn på magt. Her inddrager han en tredje form for magt, som benævnes ved de latente uerkendte konflikter, som bedst kan beskrives som en ideologisk gennemsyrende magt. Lukes beskriver, hvordan denne magt kan være resultat af bevidst manipulation eller strukturel tvang. Her vil A få B til at mene noget, som B måske ellers ikke ville have ment. Denne ideologiske magt er på sin vis i psykologien udtryk for den herskende terminologi samt de perspektiver, som vi bringer frem. Det sker både i form af pensumlister, medieforsider med titler, som beror sig på fx diagnoseforklaringer, samt den herskende opfattelse af psykologifaget som et felt med empirisk belæg for løsninger på vores verdens bestående kriser.

En anden del af magten i psykologien er, når vi overser relationen mellem videnskab og samfund. Hvis vi overser, hvordan praktiske, sociale, politiske og økonomiske problemstillinger har indvirkning på den psykologi, som vi bedriver i verden, opstår den ideologiske, skjulte magt. Ifølge Triantafillou og Brinkmann (2009) er det en gensidig påvirkning mellem psykologi og samfund. Der er både en styring af psykens vidensformer og praksisser i kraft af de samfundsmæssige problemstillinger, som vi står overfor, og modsat vil de samfundsmæssige betingelser ændres i forhold til den positionering og de vidensformer, som psykologien har i en given tid. Derfor er en vigtig del af psykologien ligeledes oplysning om de betingelser, som har været med til at ændre psykologien gennem historien. En del af det er, ifølge Nikolas Rose (1996), psykologien som intellektuel teknologi. Vi gør brug af psykologiens teknologier ved at gøre begreber til virkelighed. På denne måde er der sket en psykologisering af livet; en udgrænsning af livet indenfor psykologiens domæne. Michel Foucault spurgte til, om psykologien i virkeligheden har produceret individer, som kan beregnes, forstås og formes gennem kategorisering af fænomener?

Dagdrømmeri om en anden, tredje eller fjerde psykologi?

Jeg har egentlig mest lyst til at spørge: hvad drømmer du om, at psykologi skal være? Hvilken position må psykologi indtræde i sine og dine omgivelser med? Hvordan skal den kunne rumme, forme og skabe det dialektiske samspil mellem fagvidenskab og praksis? Svend Brinkmann skriver i Psyke & Logos (2008) om, hvordan psykologien altid har været en tosidet videnskab. Den er fyldt med dualismer som sjæl-legeme, individ-samfund og kvalitativ-kvantitativ. Her inddeler han i den første psykologi: en eksperimentel, årsagsforklarende og kvantitativ, og en anden psykologi: en beskrivende, fortolkende og kvalitativ. Jeg tror på, at der ikke blot findes to psykologier, men i virkeligheden mange flere, som vi måske endnu ikke har fået greb omkring. Psykologier, som ligger i grænsefladerne mellem individ-samfund eller mellem nomisk-normativ. Hvilket ansigt skal din psykologi have? Vigtigst er det, at vi har vores sind stillet åbent overfor, at verden altid vil være mangefacetteret, og derfor kan et svar aldrig være det endegyldige. Dogmatik og psykologi arbejder sjældent godt sammen i min optik, hvorfor en rettethed mod det samfund, som vi indgår i, må være centralt for den psykologi, vi praktiserer. Orienteringen i, hvilke perspektiver vi har med at gøre, og hvilke perspektiver der måske er skjulte i øjeblikket. Hvilken tradition tjener din psykologi for, og hvilket system arbejder du med?

Ernest Bloch (1954) beskriver, at vi kan nå ind til menneskets psyke gennem dagdrømmene. Det er her, ”det endnu-ikkebevidste” erkendes. Derfor vil jeg opfordre til at lade dig selv tillade dagdrømmene om en anden psykologi, når du måske sidder til en forelæsning og føler dig en smule fremmedgjort af den fremlæggelse af psykologien, som præsenteres. Med denne tekst søger jeg egentlig blot at gøre opmærksom på, og få dig stillet nysgerrig overfor, at psykologi ikke blot er dét, som vi får beskrevet med blotte ord. Det er langt større og mangefacetteret et felt end blot det, vi får præsenteret på studiet og i pensum. Derfor vil jeg komme med en lille opfordring: søg ud! Søg væk fra Institut for Psykologis nogle gange lidt kliniske og tomme vægge og gange. Bevar kritikken og lad dig ikke overtale så let til, at ethvert svar er skrevet i en grundbog på psykologi.

Den Alternative Forelæsningsrække og Indput har været steder, som har givet incitament for udvidelse af mine horisonter – derfor er Den Alternative Forelæsningsrække og Indput på sin vis en del af drømmen om en anden psykologi.