Stafetten - Flora Botelho

Af Sofie Harboe, stud.psych
Illustration af
Ursula Teodora Skov Moeran, stud.psych.

Stafetten er Indputs faste indlæg om fakultetets ansatte, hvor de svarer på vores spørgsmål om sig selv og derpå sender stafetten videre til en ansat efter eget ønske. Denne gang er det Flora Botelho, der har stafetten. 

 

Hvorfor valgte du at arbejde med psykologi? 
Det sjove er, at jeg faktisk ikke har valgt det. Jeg er uddannet antropolog og i virkeligheden er det i den sammenhæng, at jeg arbejder på institut for psykologi i dag. Min primære interesse, da jeg søgte stillingen, var det specifikke projekt jeg arbejder med, som ligger tæt op ad nogle af mine faglige interesser. Når det er sagt, vil jeg tilføje, at jeg synes det er utrolig givende at arbejde med psykologer. Jeg lærer at tænke i andre baner og får adgang til ny viden og nye måder at gribe verden og mennesket an på. Jeg vil også nævne, at jeg under min studietid var meget nysgerrig på psykologi, og endte med at tage en sideuddannelse i udviklingspsykolog samt flere sidefag i psykoanalyse – så disciplinen har altid fristet lidt.  

 

Hvad ville du ellers have læst/lavet? 
Det er måske her jeg fortæller, hvad jeg endte med at lave? Da jeg blev færdig med gymnasiet, tænkte jeg på film og journalistik som to mulige uddannelser, men endte af forskellige årsager med at prøve journalistik. Under mit første semester havde jeg et sociologifag. Det syntes jeg var så spændende, at jeg droppede journalistik og startede på en bred, ret tung uddannelse, der hedder samfundsvidenskab: her havde man obligatoriske fag i statskundskab, sociologi og antropologi (noget der svarer til 60 ECTS på hvert fag) og økonomi, filosofi og statistik i mindre grad i de første år. Og så havde man de sidste to år med valgfrie fag, hvor man tog en retning. 

Uddannelsen var helt rigtig for mig. Jeg var optaget af alt, som kunne udfordre mine præmisser og antagelser om, hvordan verden og mennesket er. Og selvom de store klassiske sociologer blæste mig bagover, var det antropologerne, der gjorde det største indtryk. At lære om alle de hidtil utænkelige måder et samfund kan indrette livet på, og om hvor plastisk og formbart mennesket er, var og er stadig en begejstring. De sociale teorier, der udspringer fra kendskab til verdens kulturelle og sociale mangfoldighed udfordrer indlejrede og ureflekterede overbevisninger, de tvinger mig til at konfrontere mig selv. Jeg tænker at det giver sig selv, at jeg er meget tilfreds, med den disciplin jeg har valgt, og er rigtig glad for at kunne arbejde antropologisk herinde på institut for psykologi.  

 

Hvordan vil du beskrive feltets udvikling fra du trådte ind i det til nu? 
Jeg startede herinde for nyligt – i august 22 – så jeg kan ikke udtale mig her. De forandringer jeg kender til, gælder hele samf og humaniora, og de handler om strukturelle og politiske aspekter, der har påvirket forståelsen af disse felters vigtighed og rolle i samfundet. Men jeg tror ikke spørgsmålet handler om det, og helt specifikt psykologi som felt kender jeg ikke nok til. 

 

Hvordan tror du, studiet/faget ser ud om 20 år? 
Igen, jeg tør ikke forudsige noget om psykologis udvikling som fag. Generelt i samfundet mærker jeg en stor tendens til en mere markedsorienteret tilgang til uddannelse – uddannelse som værktøj til job, til produktion, til økonomisk vækst. Det er selvfølgelig en katastrofal udvikling for flere discipliner, og her er psykologi måske ikke så sårbar som andre – eller i hver fald ikke alle dele af psykologien. Men tabet er dog, i min optik, også samfundets i det hele taget. Danmark har haft en særlig tradition for det humanistiske med den grundtvigianske tradition, højskoler osv. Den humanistiske betragtning af uddannelse som dannelse af alsidige, tænkende individer føler jeg er ved at gå tabt lige nu. Men 20 år er lang tid, og retningen kan ændres flere gange inden da. 

 

Hvad er de tre bedste ting i din hverdag? 
Jeg nyder at læse nye, spændende tekster, at skrive nogle nye (forhåbentligt også spændende) tanker, og at høre om mine kollegaers forskning, samt drøfte min med dem. Men disse tre er lige så gode som mange andre aspekter af min hverdag.   

 

Hvad ville du sige til dig selv som studerende, hvis du kunne vende tilbage til din studietid? 
Læs mere. 
Og tag det valgfag om Foucault du ikke tog dengang, det blev tilbudt. 

 

Hvem skal have stafetten af dig? 
Mark Schram Christensen.