Udveksling i Schweiz - tværfaglighed, kulturpsykologi og naturskønne omgivelser
Af Amanda Lambæk, stud.psych. og Phillip Dyssegaard, stud.psych.
Mange studerende drømmer om at komme afsted på udveksling, men det er ikke altid let at få overblik over de mange mulige destinationer. For at give lidt inspiration til andre, der overvejer at rejse udenlands som en del af deres studieforløb, har jeg interviewet Phillip Dyssegaard, der netop er vendt hjem efter et udvekslingsophold på 2. semester af kandidaten
Hvornår var du på udveksling, og hvor har du været henne?
Jeg var på udveksling i foråret 2017 på et universitet i Schweiz, der hedder Université de Neuchâtel, som ligger i byen af samme navn. Som man måske kan høre på navnet, ligger universitetet i den del af Schweiz, hvor man taler fransk. Før jeg tog afsted, havde jeg en idé om at læse et semester på et universitet, hvor undervisningen foregår på fransk, så jeg kunne blive rigtig god til det. Jeg undersøgte selvfølgelig de aftaler, som instituttet havde i Frankrig, men så faldt jeg over universitet i Neuchâtel, hvis faglige profil fangede min interesse.
Hvordan er den faglige profil på Université de Neuchâtel?
Hele universitetet er ret småt, hvilket betyder, at psykologiinstituttet, som ledes af den schweiziske psykolog Tania Zittoun, også er ret småt. Instituttet har derfor rettet sit fokus på én bestemt retning indenfor psykologien, som hedder kulturpsykologi, hvor kultur forstås som en grundlæggende forudsætning for menneskets højere psykiske funktioner og som afgørende for forståelsen af, hvordan mening opstår og indgår i menneskers liv. Nogle kan måske huske Zittoun fra socialpsykologi, udviklingspsykologi eller SUI. Her på KU er det blandt andre Pernille Hviid, som arbejder indenfor det sociokulturelle paradigme, og hun har faktisk også samarbejdet en del med Zittoun fra Neuchâtel. Retningen er også stærkt repræsenteret på Aalborg Universitet på deres Center for Kulturpsykologi ledet af professor Jaan Valsiner, hvor også Svend Brinkmann er tilknyttet.
Hvordan forberedte du dig på, at undervisningen foregik på fransk?
Jeg har taget nogle forskellige sprogkurser i Danmark, og så har jeg de sidste to år været på sprogskole i Frankrig i løbet af sommerferien, hvor jeg boede hos en værtsfamilie. Det betød, at jeg havde et ret godt niveau, inden jeg tog afsted, hvilket jeg ligeledes vil anbefale andre studerende, som kunne tænke sig at tage dertil. Så som minimum skal man nok sørge for at have et niveau, der svarer til A-niveau i gymnasiet og gerne højere end det.
Hvordan foregik undervisningen?
Undervisningen var ret anderledes end herhjemme. Fordi universitetet er så småt, er der kun en håndfuld studerende, der læser psykologi, og derfor er fagene udelukkende struktureret som klasseundervisning fremfor forelæsninger. På de største fag jeg havde, var vi omkring 25 studerende, mens vi i andre fag var helt nede på 8 studerende. De små undervisningshold betød, at man havde god mulighed for at stille en masse spørgsmål og deltage i undervisningen, og måske fik man også et lidt mere personligt forhold til underviserne end herhjemme. Universitetet tilbyder desuden tværfagligt opbyggede fag, så jeg havde også undervisning indenfor blandt andet antropologi, sociologi og historie, hvilket var rigtig fedt. Netop fordi det er et ret lille universitet, som lægger vægt på tværfagligheden, skal man være forberedt på, at det kan være svært at få et helt semester på 30 ECTS-point kun med psykologifag. Hvis man som studerende har lyst til at tage på udveksling her, skal det være fordi, man har lyst til at udforske andre faggrene end psykologien alene.
Hvilke fag havde du blandt andet, da du var afsted?
Et af de fag jeg havde hed Studio, og det gik ud på, at alle kandidatstuderende i psykologi, de ph.d.-studerende og de ansatte på instituttet mødtes én gang hver anden eller tredje uge til et oplæg om for eksempel noget teori eller et forskningsprojekt. Herefter blev det fremlagte materiale diskuteret i fællesskab blandt de tilstedeværende. Det var rigtig fedt! Da jeg tog faget, var der også besøg fra Danmark, hvor både Jaan Valsiner og senere også Svend Brinkmann holdt oplæg.
Hvordan var det sociale liv både på og udenfor universitetet?
Jeg synes, det var ret nemt at falde ind rent socialt på universitet, fordi jeg havde mange fag med mange af de samme mennesker. Derudover var jeg den eneste udvekslingsstuderende på kandidaten i psykologi, så jeg blev hurtigt en del af gruppen af psykologistuderende. Udenfor universitetet var der arrangeret en masse sociale arrangementer for alle de udvekslingsstuderende, og da vi var ret få på udveksling, lærte man mere eller mindre alle at kende, hvilket skabte et godt fællesskab. Det var for eksempel vandreture i området, besøg på museer og grill-aftener, hvor vi mødtes nede ved søen eller oppe i bjergene og lavede bål om aftenen. Derudover havde jeg lejet et værelse i en lejlighed, hvor der boede to schweiziske studerende, og vi hang ofte ud og lavede mad sammen. De tog mig med, når de skulle besøge deres venner og familie, hvilket var en rigtig god måde at få en adgangsbillet til at få nogle lokale venner. Selvfølgelig tog det lidt tid at falde til, men jeg synes generelt, at hvis man var åben over for folk og selv var lidt opsøgende, så blev man hurtigt inviteret med til private fester og lignende og kunne rimeligt let få dannet nogle gode bekendtskaber.
Vil du anbefale andre studerende at tage på udveksling på Université de Neuchâtel? Og er der nogle forhold, man skal være opmærksom på i den forbindelse?
Jeg vil helt klart anbefale det! Jeg havde selv et rigtig fedt ophold både fagligt og socialt, men det er måske også et lidt atypisk sted at tage på udveksling, da Neuchâtel som sagt er en meget lille by, hvor der ikke sker så meget. Jeg synes til gengæld, det er en meget smuk by, som er meget charmerende. Universitetet ligger lige ned til en stor sø, hvor man kan sidde og kigge ud over bjergene, mens man har undervisning. Man kan gå nogle virkelig flotte ture i området og slå et smut forbi de lokale vinmarker. Hvis man tager på udveksling her, skal man altså være indstillet på at være i en by uden det vilde natteliv med konceter og den slags, men til gengæld får man mulighed for at tilbringe tid i nogle afstressende omgivelser. Derudover er det nok bedst, hvis man kan forstå rimelig godt fransk, da man skal kunne læse tekster på fransk og forstå, hvad der foregår i undervisningen. Det er selvfølgelig også en fordel, hvis man er interesseret i kulturpsykologi, da det som sagt er det område, instituttet primært centrerer sig om.
Hvad kan henholdsvis Københavns Universitet og Université de Neuchâtel lære af hinanden?
Det særlige ved Université de Neuchâtel er for mig at se den meget tætte kontakt til underviserne, hvilket vi måske kunne lære lidt af på KU. Derudover synes jeg, der var en høj grad af frihed på flere forskellige måder. Det kommer blandt andet til udtryk i mange af fagenes opbygning, hvor man udarbejder miniforskningsprojekter, altså laver interviews og observationer, og efterfølgende i en eksamen analyserer og præsenterer de resultater, man har fundet i løbet af semestret, ikke kun i metodefagene, men også for de andre fag. Derudover er eksamensopgaverne generelt meget mere frie, da man som studerende selv skal udarbejde en problemformulering fremfor at få udleveret en på forhånd og selv bestemmer analysemetode og så videre. Til sidst vil jeg fremhæve universitets udbud af tværfaglige fag, hvilket betød, at jeg havde fag med studerende fra andre faggrene. De mange forskellige studiebaggrunde gav en rigtig god dynamik i forhold til diskussioner og oplæg, som undervisningen var baseret meget på. Hvis jeg skal fremhæve noget, som jeg savnede fra KU, så synes jeg, at Université de Neuchâtel manglede nogle klarere retningslinjer i forhold til formalia, da det ofte var uklart for mig, hvad der præcist blev forventet. For eksempel var det forskelligt fra fag til fag, hvordan eksamensopgaven skulle afleveres. Derudover kunne jeg mærke, at jeg havde en meget bredere baggrundsviden om forskellige tilgange til psykologien, hvor de studerende dernede ofte kun havde de sociokulturelle teorier at referere til. Men alt i alt må jeg sige, at min udveksling var en meget positiv oplevelse, og jeg er rigtig glad for, at jeg kom afsted.