Udveksling i Vallonien

Af Gustav Egede Kristensen, stud.psych.
Illustrationer af
Sara Ellehøj, stud.psych. og Ursula Teodora Moeran, stud.psych.

Den store verden er kommet tættere og tættere på de seneste år, og for mange betyder det udveksling i løbet af studietiden. Men hvis du ikke nåede at komme på udveksling i løbet af din bachelor, så frygt ej. Her kommer en anbefaling til en europæisk udveksling, der ikke har noget med universitetet at gøre.

Flækken Genappe er stedet, jeg befinder mig indtil september. Det ligger i Vallonien, den fransktalende del af Belgien. Hvad i alverden laver jeg her, spørger du måske? Som så mange andre holder jeg pause fra studiet, og i min søgen efter noget at lave fandt jeg det såkaldte Europæiske Solidaritetskorps. Navnet er højstemt, men funktionen er simpel nok: at give europæiske unge muligheden for at være frivillig i et andet europæisk land i en længere periode. Jeg har indtrykket af, at danske unge i ret lille grad kender til og bruger de europæiske tilbud, som rent faktisk eksisterer. I denne artikel vil jeg derfor præsentere dig for, hvad solidaritetskorpset er, og hvad jeg selv er i færd med som en del af korpset.  


Det Europæiske Solidaritetskorps 
Som sagt er Det Europæiske Solidaritetskorps et gratis tilbud til unge EU-borgere (og vist også et par andre samarbejdslande) mellem 18 og 30 år. Tilbuddet består af muligheden for at arbejde frivilligt i et andet europæisk land i op til et år, hvor man så til gengæld modtager kost, logi, sprogundervisning og lidt lommepenge. Man starter med at melde sig ind i korpset gennem en række bureaukratiske EU-hjemmesider, og så er man klar til at finde sin organisation. Det kan være alt muligt forskelligt, men de mest hyppige er nok skoler, kulturinstitutioner, omsorgsarbejde fx for mennesker med psykiske udfordringer, klubber for unge, naturbevarelse, havearbejde og den slags. Nogle organisationer har det som krav, at man har en afsenderorganisation, og i den forbindelse har jeg selv brugt Dansk ICYE.  

Der bliver lagt vægt på, at opholdet bør være en udveksling. Det er heldigvis ikke meningen, at man blot er billig arbejdskraft. Snarere bør udvekslingen bestå af, at man bidrager til et ikke-profitdrevet projekt, der på en eller anden måde støtter lokalmiljøet, og at man til gengæld får mulighed for at udforske et fremmed land, møde andre europæiske unge og opbygge nogle evner og viden indenfor et nyt område. Ja, mulighederne er mange. Hvori består det solidariske element? Med ordet solidarisk er det netop udvekslingen, der tænkes på. En ung person tager til et fremmed land og bruger en længere periode på at forbedre noget, de ikke umiddelbart har nogen relation til. Samtidigt modtager den unge vigtige erfaringer iht. sprog eller andre evner. Så helt jordnært mener EU med solidarisk, at europæere gennem korpset hjælper hinanden, deler erfaringer og skaber en kultur af, at europæere tager sig af hinanden på forskellige måder.  

 
 

Le Monty  
For mit vedkommende havde jeg et par forskellige ønsker til mit ophold. Jeg ville gerne bruge muligheden til at udbygge mit gebrokne gymnasiefransk, hvorfor jeg søgte forskellige organisationer i den fransktalende del af Belgien og Frankrig. Dernæst ville jeg gerne lave noget, der ikke var direkte forbundet til psykologi (hvis det da er muligt). Og så havde jeg lige omkring et halvt år, inden jeg ville læse videre på psykologi. Disse tre omstændigheder tillod mig at søge en masse forskellige ting, hvilket i øvrigt var nyttigt, da jeg ikke var ude i særlig god tid. Efter nogle uger kom jeg i kontakt med Le Monty, som efter en online samtale accepterede mig som frivillig.  

Le Monty er et kulturhus, som ligger her i Genappe. Omdrejningspunktet er en teatersal, hvor der vises teaterstykker og film, men der er også et bibliotek, en bar, en lille have og forskellige andre arrangementer for byens borgere såsom reparationscaféer, kunstudstillinger, bogklubber, samtaleborde på forskellige sprog mm. I en by som Genappe er Le Monty et tiltrængt indspark af kultur og aktivitet, som jeg tror betyder en del for byens borgere. Samtidigt er der kun to ansatte og ikke en stor indtjening. Her kommer de frivillige ind i billedet. Vi hjælper til med arrangementer, står bag baren, prøver at holde styr på biblioteket, flytter ting, hjælper til i haven og den slags.  

Jeg har omtalt nogle andre frivillige. De kommer hver især fra Spanien og Frankrig, er 25 og 22 år gamle, og vi bor og arbejder sammen os tre. Det er jeg glad for, da der ikke sker synderligt meget i en by som Genappe. Her er hyggeligt, roligt og fine naturomgivelser, men i kontrast til eksempelvis København skal man gøre noget mere aktivt for at underholde sig selv. Heldigvis er der også andre frivillige i byen samt i hele Vallonien, hvor vi er en del af et ret stærkt netværk af andre unge fra solidaritetskorpset, som man kan hænge ud med, når Genappe bliver for stenet. 


Udfordringer og glæder 
Når du læser dette, er jeg omtrent halvvejs igennem opholdet. En af de største udfordringer har helt klart været sproget, altså fransk. Det er lidt akavet, når man ikke helt forstår en bestilling af de øl, som den bar, man arbejder i, sælger. Som én der ikke har været på udveksling før, har det også været lidt af en sær oplevelse, at man ankommer og i den første tid bogstaveligt talt kun har fire venner inden for flere tusinde kilometer. Det er en underlig ensomhed. Det har til gengæld været sjovt at blive bedre til sproget og opleve at kommunikere med relativ succes. Og så har det været fedt at se en masse teaterstykker, lære en masse andre unge at kende, at være personen, der sidder bag lyskeglen i biografen og at lange belgiske øl over disken.  

Belgien er uden tvivl et særpræget land. Tre officielle sprog, hollandsk, fransk og tysk, tre sprogligt forskellige regioner, Flandern, Bruxelles og Vallonien, og et politisk system, som ingen helt forstår. Tilsyneladende holdes landet sammen af, at de flamske borgere ikke rigtigt vil være en del af Holland og de vallonske borgere heller ikke vil være en del af Frankrig. Nogle beskriver Belgien som et sammensurium af Nordeuropa og Sydeuropa, og det er der måske noget om. Samtidigt virker landet jævnt og mondænt og ligner i påfaldende grad Danmark: fladt, lille, kraftigt opdyrket, med omskifteligt vejr og generelt velhavende. Når det er sagt, synes jeg, at det er et anbefalelsesværdigt sted at besøge: Flanderns smukke byer, Bruxelles multikulturelle præg og de grønne bakker i det sydlige Vallonien.  

Det var, hvad jeg havde at sige om solidaritetskorpset og mit ophold. Jeg håber, at du, kære læser, føler dig bedre informeret om de muligheder, som du har som ung europæer.