Ufri fritid

Jeg har mere fritid, end jeg nogensinde har haft. Jeg er fritaget fra alle sociale forpligtelser, skal ikke møde op på studiet og de fleste udvalg er lidt i dvale. Fritid jeg nu spilder.  

 Af Zacharias Dyrborg, stud.psych. 

På grund af nedlukningen har jeg mere tid, end jeg har haft i årevis. Tid har altid været den ressource, jeg har følt, at jeg har manglet. Sidste år ville jeg gerne nå at læse, træne, feste, se venner, se min kæreste, være med i udvalg, deltage i undervisning og drikke en øl bagefter. Tid, eller rettere sagt fritid, havde jeg aldrig nok af. Det har jeg nu. Mine ugentlige forpligtelser er reduceret til at være på zoom i 12 timer – resten administrerer jeg selv. Samtidig er festerne, større vennegrupper og uni-udvalg reduceret markant. Jeg har fået tid nok til at læse bøger, lære at fremkalde billeder og gå lange ture. Det gør jeg bare ikke. Hvor jeg kunne bruge foråret på lidt selvrefleksion og fik et pusterum til at evaluere, hvad jeg skulle, så har vinteren været demotiverende, indelukket og lang. Min rutine er at bruge de fleste morgener på zoom. Selv træde ind i mit eget lille panoptikon, hvor jeg bag kameraet altid (måske) er overvåget. Selvbevidst prøver jeg at agere ”den gode zoom studerende”. Efter to timer er jeg træt. Jeg bliver irriteret, når folk prøver at være sjove i chatten. Efter tre timer mere er jeg fuldstændig ugidelig. Hvis jeg sætter mig for at lave en aflevering, læse en tekst eller skrive denne artikel, ender jeg med at tjekke nyheder, se videoer eller kigge på lejligheder og sommerhuse på boliga.dk.

I det mindste er alle hjemme i lejligheden. Men mandag til fredag sidder vi, på hvert vores værelse, til hvert vores zoom-møde med forskudte pauser. Vi har fem minutters overlap i vores kvarters pauser. Jeg skipper de ’sociale’ zoom-møder, fordi jeg ikke kan mere. Det giver mig blot: mere tid, mere fritid, mere frihed. En form for fritid jeg ikke havde forestillet mig. Det er meget Sartresk at føle sig fordømt til at være fri. Fri til at spilde min tid og måske især fri til at have det dårligt over at spilde min tid. Jeg føler mig langt mere ufri i min nyfundne fritid, og glæder mig til at fylde min kalender igen. Jeg glæder mig til foråret. Til at afinstallere zoom og kramme mine venner igen. Og prøve at lade være med at klage over at have for travlt. Og især prøve at lade være med at skrive en artikel om seks måneder om, hvor godt det faktisk var under nedlukningen. Og så glæder jeg mig til at møde nye mennesker igen.