Adorno-Bogmærket

Af Gustav Egede Kristensen, stud.psych.
Illustration af
Natascha M. R. Hansen, stud.psych

Om Theodor Adorno

Theodor W. Adorno er ikke en herre, man ser meget til på psykologiuddannelsens pensum. Man hører mere noget i retningen af, at den teoretiske kombination mellem Freud og Marx, som Adorno bl.a. stod for, er død, og at den ikke kommer til at live op lige foreløbigt. Hvad har Adorno at gøre med public service? Dels kan bogmærket være en kontinuerlig public service for psykologistuderende om at huske en spændende tænker fra en mindre repræsenteret retning her på psykologuddannelsen. Og dels kan hans tænkning give anledning til kritisk refleksion om kultur og medier.  

Adorno var en af grundlæggerne af Frankfurterskolen tilbage i 1920’erne. Som allerede nævnt forsøgte Adorno og hans teoretiske allierede bl.a. at kombinere to af de helt store kanoner i human- og samfundsvidenskab, nemlig Freud og Marx. En anden public service-besked er, at man selv kan prøve den kombination af på valgfaget socialisationsteori her på psykologiuddannelsen. Derudover er Adorno husket for at være lidt af en gnaven mand. Inden for musik nød han allermest klassisk tolvtonemusik, mens han afskyede ’moderne musik’ som jazz samt moderne film som Orson Welles Citizen Kane. I bakspejlet kan det virke lidt sært, at jazz og (i vore dage) sort-hvid-klassikere blev kritiseret for at være en del af kapitalismens kulturindustri, men for os her 70 år senere viser det måske, at ideologi kan gemme sig overalt. 

Adorno udviklede sammen med Max Horkheimer begrebet om kulturindustrien for at begribe sammenhængen mellem kapitalisme, ideologi og kultur. Det henviser i grove træk til, hvordan kultur og kunst i løbet af det tyvende århundrede begyndte at blive masseproduceret ligesom andre varer, hvilket åbnede for helt nye muligheder for ideologisk manipulation af det moderne massemenneske. Adorno og hans kritiske kompagnoner pegede især på, hvordan kulturindustrien forhindrede samfundsforandringer gennem passiviserende underholdning. Ideen om en kulturindustri sætter nogle tanker i gang om public service, som det eksisterer i dagens Danmark: Hvilken ideologisk rolle spiller public service-institutioner? Hvordan er der forskel på privat og offentlig masseproduktion af kultur og medier? Hvordan skal vi forholde os til underholdning som public service? Det kritisk-refleksive blik på public service kan man læse mere om i dette blad i artiklen: Et ønske om hvad public service kunne være…