INDPUT FM - December

Et kendt ordsprog lyder, at hvor ord svigter, taler musikken, og dette gør sig i den grad også gældende i Indput.

Af Marie-Louise Olsen, stud.psych

Bag tæppefaldets bløde svaj efter hver release findes der i kælderen under bygning 2 en sværm af kunstnere i alskens afstøbninger; Indput redaktionens søde medlemmer. Mellem hvert enkelt release-arrangement er der et væld af forberedelse, planlægning og struktur, som skal finpudses, koordineres og flittigt passes. I en travl hverdag er det ikke altid, at man når at få tjekket ind hos alle, som man holder af. Derfor når ord ikke slår til, kan musik.

Tilbage i slut september besluttede vi os derfor for at lave en kollektiv playliste ved navn; Moderat eklekticisme. Den fyldes hver uge med nye søde toner, som er et slags auditivt tjek-ind på hinanden. En mulighed for at dele det, vi holder af at lytte til i øjeblikket.

I denne udgave af Indput vil Angelika, som er layouter og Karoline, som er tekstredaktør, gerne dele ud af en sang, som de lytter til i øjeblikket, og tilmed sætte lidt ord på hvorfor, netop den sang betyder noget for dem.

Angelika, layouter, stud.psych.

Lige efter jeg læste Marie-Louises artikel ”Om mellemmenneskelige magiske øjeblikke”, skulle jeg vælge en sang til vores eklektiske playliste. Så det måtte jo næsten være en kærlighedssang og kunne kun blive den for mig ultimative af slagsen.

 

Karoline, tekstredaktør, stud.psych.

Jeg har haft en længerevarende besættelsen af Mitski, som lige har udgivet album (!) : The Land Is Inhospitable and So Are We. Jeg er i sorg og kan godt lide, hvordan døden flettes ind i Mitskis lyrik uden at stå tematisk alene. Altså Heaven taler jo egentlig for sig selv:

All of our love

Fillin’ all of our room

Your low warm voice

Curses as you find the string

To strike within me

That rings out a note

Heard in heaven

Heaven, Heaven

Han sætter ind med: ”I don’t believe in an interventionist God”. Heller ikke mig, men der er noget guddommeligt over det. Nick Caves dybe stemme, der får enhver subwoofer til at blegne, og som får hele min krop til at sitre i takt med de smukke og enkle ord. ”But I believe in love. And I know that you …. do …. too”. Der er intet overflødigt her. Hverken pynt eller glitter. Der er luft i musikken. Pauser, som fyldes med forventning, og som finder deres forløsning i de tre simple ord ”Into my Arms”. Jeg er omfavnet, holdt om, tryg. Der er bare ham og jeg. Ren kærlighed. Intet andet.

Den tryllebinder mig hver eneste gang ved første lyd af klaverets tangenter. Øjeblikkeligt genkender jeg, hvad jeg lytter til - så står tiden stille. Enhver aktivitet ophører; der er kun musikken tilbage, som opsluger og bortfører mig.

Now I bend like a willow

Thinkin’ of you

Like a murmurin’ brook

Curvin’ about you

As I sip on the rest of the coffee you left

A kiss left of you.

Heaven, Heaven, Heaven

Hear the storm

Dances outside

Something set free

Is runnin’ through the night

And the dark awaits us

All around the corner

But here in our place

We have for the day

Can we stay awhile and listen for

Heaven, Heaven

Storslået. Og så er der fløjter! Og strygere! I Love Me After You, Bug Like an Angel, My Love is My all Mine og I’m Your Man er også fuldstændig overdådigt smukke. Hører det, når jeg er i bad og laver mad osv. osv.

Måske du nu føler dig inspireret og ønsker at lytte til flere sange fra Indput redaktionens side? Såfremt er det muligt at finde vores playliste på Spotify – som ligeledes opdateres hver uge - ved at klikke på dette link.

Derudover kunne du også række ud og spørge en af dine gode venner, hvad de lytter til i øjeblikket. Hvem ved – måske det fortæller mere om, hvordan de har det i øjeblikket, end ord formår?