Af Isabel Sidenius, stud.psych.
Illustrationer af Ida-Marie Haeusler, stud.psych.

SoMe-afhængighed
Anita Lykke Klausen, der er uddannet markedsføringskonsulent fra CBS, skrev i 2015 en kandidatafhandling om dopaminstimuleret adfærd i interaktion på sociale medier. Dopamin omtales ofte som stoffet for ’sex, drugs & rock’n’roll’, og antages derfor også at være en kilde til nydelse. Dopamin er en neurotransmitter i hjernen, der er involveret i processer rettet mod det at opnå nydelse, men er ikke i sig selv årsagen, forklarer Anita Klausen. Dopamins grundlæggende rolle er at facilitere en indlæringsproces, ved at aktiveres når der er et mål (en given stimulus) i sigte, og er derfor adfærdsregulerende. Reguleringen foregår dog på et subliminalt plan, idet at når hjernen først har oplevet nydelse ved en given stimulus, vil den automatisk frigive dopamin, når der er et behov for eller en udsigt til at opnå denne stimulant. På denne måde spiller dopamin en afgørende rolle i processer, der vedrører en udsigt til eller et behov for belønning, og kan siges at være primær facilitator for mål-orienteret adfærd. Dopamin er altså særligt vigtig for vores motivation, fordi den driver os hen mod et mål på baggrund af tidligere nydelsesfulde oplevelser med dette. Tidligere studier i dopaminstimuleret adfærd er ofte blevet foretaget i forbindelse med undersøgelser af stof- eller alkoholafhængighed. I møder med stimuli, der giver en høj grad af tilfredsstillelse eller nydelse såsom sex og stoffer, vil den subjektive oplevelse af eufori være proportionel med mængden af dopamin, der frigives. Derfor er dopamin ikke kun involveret i konstruktiv motivation, men også i afhængighed, når der skabes dysfunktionelle belønningssystemer.

Anita Klausen undersøgte dopaminstimuleret adfærd i interaktion på sociale medier igennem en neurovidenskabelig og psykologisk teoriramme, og indhentede empiri baseret på et kvalitativt forskningsdesign. I sit speciale peger hun på komplementære aspekter og korrelationer mellem den psykologisk teoretiske referenceramme og neurovidenskabelige studier af dopaminstimuleret adfærd. Hun konkluderer blandt andet, at de empiriske fund peger på stærke indikationer for belønningseffekter af dopamin ved interaktion på sociale medier. Dette betyder altså, at der angiveligt frigives mere dopamin, jo oftere vi interagerer på facebook eller andre sociale medier, og at vi således bliver mere motiverede for at bruge sociale medier.

Derudover giver hun mulige forklaringer på motivationen for brugen af sociale medier med udgangspunkt i den kvalitative data, hvor hun finder komplementære aspekter mellem anvendt teori og de empiriske fund. Anita forklarer, at hendes empiri viser, at selv-præsentation og selv-afsløring er væsentlige aspekter i motivationen for brugen af sociale medier. Hertil tyder hendes fund på, at motivationen for at bruge sociale medier er særlig stor, når notifikationer eller anden aktivitet retter sig mod brugerens personlige selv-præsentation. Dette, sammenholdt med relevante studier og andet empirisk materiale, indikerer, ifølge Anita Klausen, at interaktion på sociale medier, der omhandler anerkendelse, social accept eller andet indhold der vedrører brugerens virtuelle identitet, er særlig betydningsfuld for personens affektive oplevelse. Det vil altså give en øget motivation for at bruge sociale medier at poste eller dele indhold, der relaterer sig til os selv.

Der kan således måske være noget om snakken, når der i folkemunde bliver talt om facebook- eller instagram-afhængighed? Og det bliver i særdeleshed tankevækkende, når denne potentielle afhængighed forbindes med vores selv-præsentation, selvfremstilling og andet online indhold omhandlende os selv. Er der mon gået inflation i de virtuelle identiteter?

Bobler og meningskontanter
Når selv-præsentationer likes, kommenteres og deles, opstår der dermed et marked for anerkendelse på de sociale medier. Vincent F. Hendricks, professor i filosofi og leder af Information og Boblestudier på Københavns Universitet, beskriver likes, kommentarer og delinger som en meningstilkendegivelse, der bliver en likviditetstype som forhandles på sociale medier. I hans bog Spring Boblen – sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden fra 2016, opstiller han en metafor om bobledannelse, der med udgangspunkt i hans forskning på området skal beskrive nogle af de fænomener, der hersker i kraft af sociale medier. Metaforen om bobler er en reference til økonomisk bobledannelse, som den vi kender fra 1630’erne, hvor tulipanløg blev solgt til priser, der langt oversteg deres reelle værdi. Eller som Finanskrisen i 2008, hvor boligbobler i høj grad var årsag til en international økonomisk katastrofe. Bobledannelse er altså en me- tafor med negative konnotationer, der beskriver, hvordan aktiver handles til priser, der langt overstiger deres fun- damentale værdi. Det er netop det, me- ner Hendricks, der ofte sker på de sociale medier. Han beskriver, hvordan likes, upvotes, kommentarer, tweets, retweets, posts og billeder udgør internettets ’meningskontanter’, og at ”disse sociale investeringer handles dagligt med forventningen om et afkast i form af synlighed, sympati, forståelse, status, indflydelse, magt eller respekt.” Derudover beskriver han, hvordan disse investeringer er mere eller mindre omkostningsfrie, fordi de ofte bare kræver et enkelt klik, og således heller ikke kræver et stort bagvedliggende tænkearbejde. Dette øger aggregeringen af likes og meningstilkendegivelser på sociale medier, og der opstår diverse bobledannelser såsom statusbobler, videnskabsbobler, mobbebobler og nyhedsbobler. Disse bobler har hver deres karakteristika og implikationer for brugerne, men den grundlæggende metafor om bobler kan anvendes til at beskrive, hvordan de akkumulerede meningstilkendegivelser på sociale medier i forskellige afskygninger ikke afspejler den reelle værdi af det, de tilkendegiver en mening omkring. Dette er der flere forklaringer på og konsekvenser ved, afhængigt af hvilket boblefænomen man tager i betragtning. Så først må der ses på, hvad det er for grundlæggende strukturer, der skaber gunstige vækstbetingelser for bobledannelse på sociale medier.

Tanketom flokadfærd
Med udgangspunkt i blandt andet socialpsykologi, økonomi og filosofi forsøger Vincent Hendricks at kortlægge nogle af årsagerne til denne diskrepans mellem reel og tilsyneladende værdi på sociale medier. Han beskriver, som nævnt, at denne nemt tilgængelige tilkendegivelse igennem likes eller anden klikadfærd ikke kræver en særlig omfattende tankeproces. Hendricks henviser til Platons dialog i Theaitetis, hvor Sokrates siger, at sand mening opstår på baggrund af tænkning, og at tænkning er sjælens samtale med sig selv. At mene noget forudsætter således en tankeproces. En indre dialog, der tager flere synspunkter i overvejelse og reflekterer over dem, forklarer han. Denne tankeproces er ofte ikke-eksisterende på sociale medier, og alligevel har alle en mening om alting, påpeger Hendricks. Herved mister mange likes deres værdi, fordi meningstilkendegivelsen i mange tilfælde er tanketom. Når noget indhold, uden særlig stor reel værdi, alligevel opnår et højt antal likes eller følgere, sender dette et kraftigt offentligt signal om en høj indholdsmæssig værdi til andre brugere på de virtuelle platforme, og genererer opmærksomhed og trafik, der ved at bygge på aggregeringen af likes, ofte også bygger på et ureflekteret grundlag. Denne bobleeffekt forstærkes yderligere af social påvirkning. Social påvirkning omtales indenfor socialpsykologien som det fænomen, at vi som mennesker: ”har en tendens til at overtage andres overbevisninger, normer eller handlinger i forsøget på at reflektere det korrekte standpunkt eller den korrekte mening eller opfattelse i en given situation,” forklarer Hendricks. Udover at likes og delinger i mange tilfælde er misvisende, fordi de er tanketomme og ureflekterede, så forstærkes denne adfærd i kraft af den sociale påvirkning, hvor brugerne hurtigt kan blive ansporet til at tro, at noget er mere vigtigt, spændende eller interessant, end det egentlig er, fordi mange andre tilsyneladende synes det.

Følelser er også med til at påvirke, hvordan vi interagerer på sociale medier, og hvad der får opmærksomhed og tilsyneladende værdi. Hendricks forklarer, at nogle følelser ligger højere i viralitetshierarkiet end andre. Her nævnes ærefrygt og fascination, der langt overstiger den opmærksomhed, som historier med for eksempel deprimerende indhold gives. Derudover er der følelser som vrede, frygt og indignation, der er aktivitetsmobiliserende følelser og har samme sociale transmissionsgrad som ærefrygt og fascination. Viralitetspotentialet er altså langt højere for historier, der påvirker brugerne følelsesmæssigt ved at anspore til vrede, frygt, indignation, ærefrygt eller fascination, og potentialet for viral transmission afspejler derfor ikke nødvendigvis historiens relevans eller informative værdi. Et andet aspekt gælder likets tve- eller flertydighed. For hvordan skal et like overhovedet forstås? Er det en hilsen, en anerkendelse, en misbilligelse, en sympatitilkendegivelse, respekt, medfølelse, foragt? Et like afspejler altså ikke nødvendigvis meningens karakter eller værdi. Dermed forstærkes irrationel og tanketom flokadfærd på de sociale medier i kraft af vækstbetingelser som social påvirkning, følelser, forvirring og manipulation, og skaber ekkokamre, hvis budskaber, kan runge mere eller mindre hult.

Virtuel identitet og status
Hendricks begreb om statusbobler er særligt interessant, hvis man i lyset af ovenstående kigger på det enkelte menneskes forhold til sig selv og sociale medier. Vincent Hendricks anvender netop begrebet til kritisk at forholde sig til, hvordan de sociale medier påvirker vores forhold til os selv. Han skriver: ”I hele fremstillingen af online-mig indtænkes, hvad jeg regner med, at andre kunne finde spændende at vide om mig. Men så er det ikke mig længere. Det er højst min idé om, hvad andre antages at synes om mig – et glansbillede, et forstærket mig, forædlet, med mig i centrum for andres vurdering af mig. Det er ikke Decartes’ ’Corgito ergo sum’ – ’Jeg tænker, altså er jeg’ – det er i de sociale mediers tidsalder blevet til ’Jeg likes, altså er jeg’.” Vores virkelige identiteter ser altså ud til at sløres på sociale medier til fordel for mere appellerende virtuelle identiteter, der opnår anerkendelse igennem aggregering af likes, hvorved online social kapital opnås – og ofte med udgangspunkt i andres vurdering og mening. Sådanne statusbobler forstærkes yderligere af pluralistisk ignorance, der er et socialpsykologisk begreb, der henviser til betingelser under hvilke det er legitimt at forblive uvidende eller passiv, beskriver Hendricks. Det betegner således en adfærd, hvor den subjektive mening eller holdning ignoreres til fordel for gruppens holdning – hvilket i mange tilfælde legitimerer popularitet som en gældende valuta på sociale medier. Se bare på hjemmesider som flerelikes.dk, Instagainer.dk eller autolikes.dk. Det er hjemmesider, der forhandler følgere og likes og brander sig med slogans som: ”Vi kan altid hjælpe dig med at booste din profil på de sociale medier, hvad enten det er til din private profil, virksomhedsprofil, blog eller noget helt fjerde” og ”Autolikes er den første danske service der leverer likes til din instagram fra ægte brugere”. På sociale medier er aggregeringen af social kapital nemlig meget eksplicit og let kvantificerbar, og disse hjemmesider og slogans illustrerer Hendricks pointe om, at: ”Aggregering af social kapital på sociale medier meget vel kan ende med at være den værste bobleøkonomi man kan tænke sig. Der er ingen fundamental værdi af aktivet bortset fra fremtoning (...) og ingen korrigerende procedure, hvormed man kan justere aktivet til en adækvat markedsværdi bortset fra fiktion (...).” Behovet for anerkendelse og en selekteret version af virkeligheden, er således fremtrædende på sociale medier og ses afspejlet i Hendricks begreb om statusbobler. Virtuelle identiteter konstrueres her ud fra ”det sociale medies kodificerede skabelon og valuta”, hvor der er let kvantificerbare afkast at hente, forudsat at det ”lykkes at reklamere på den rigtige måde”. På denne måde konstrueres liv, meninger og profiler, hvor virkeligheden redigeres, filtreres og tillægges lidt virtuel make-up.

Jeg likes, altså er jeg