kontrol (z) delete

…………………………………………………..l

for et 1 år siden startede jeg til psykolog
i en periode på 5 år kunne jeg sjældent sove

alle sover
og alle havde et godt forslag til hvordan jeg kunne falde i søvn
“har du prøvet at dyrke mere motion” foreslog min læge
selvom nætterne virkede som et maraton

jeg havde prøvet virkelig mange ting
talt får
talt sekunder jeg kunne holde vejret
talt til 4, 7 og 8
talt timerne til jeg skulle op

jeg kontrollerede alt andet i mit liv
søvnen var den sidste bastion jeg ikke kunne erobre

min psykolog havde været på kursus i England
min psykolog mente jeg kunne lære at kontrollere mine tanker
vi kunne ikke se skoven for bare træer

jorden drejer om sin egen akse med 1667 kilometer i timen
alting drejer sig ikke om mig
det er en måde at være fri