STAFETTEN MILAN OBAIDI

Af Josefine Bechgaard Lisse, stud.psych.

Stafetten er Indput’s faste indlæg om fakultetets ansatte, hvor de svarer på vores spørgsmål om sig selv og derefter sender stafetten videre til en anden ansat efter eget ønske. Denne gang er det Milan Obaidi, der har stafetten.

Hvorfor valgte du at arbejde med psykologi?

Jeg valgte at studere psykologi i 1.g. Under danskundervisningen blev jeg for første gang introduceret til psykologiske tekster og teorier, hvilket åbnede en helt ny verden for mig. Denne introduktion skabte så stor en interesse, at jeg valgte at analysere en Coca-Cola reklame i min 1.g-opgave. Reklamen, som tydeligt var inspireret af Freuds psykodynamiske teori, ledte til en ret underholdende opgave. Det var utroligt fascinerende at udforske, hvordan dybdepsykologi kunne identificeres i en Coca-Cola reklame.

Hvad ville du ellers have læst/lavet?

Jeg overvejede at blive arkitekt og var i praktik hos et arkitektfirma i 10. klasse. Min fascination af bygninger har altid været stærk, og denne interesse er vedvarende. Jeg besøger ofte store byer kun for at se på specielle bygninger eller museer med imponerende arkitektur, selv hvis museets tema ikke interesserer mig. På mit hjemmekontor har jeg flere arkitekturbøger, og på stuebordet ligger der to arkitekturbøger af mine yndlingsarkitekter, Zaha Hadid og John Lautner, som jeg fik i julegave sidste år.

Hvordan vil du beskrive fagets udvikling, fra da du læste til nu?

Traditionelt har mainstream psykologi fokuseret på et begrænset udsnit af verdens befolkning, hvilket har begrænset vores forståelse af menneskelig diversitet. Med fagets udvikling mod større inklusivitet øges den globale bevidsthed om kulturelle forskelle i psykologi, selvom Danmark endnu halter bagud sammenlignet med andre lande.

Forskningen er udvidet til også at omfatte kulturelle faktorers påvirkning på adfærd, tankeprocesser og mental sundhed, med en forstærket indsats for global forskning og inddragelse af forskning fra Majority World-kontekster, der tidligere er blevet overset.

Gennemsigtighed og åbenhed i forskningsprocessen prioriteres nu højere, med initiativer som open science, der fremmer bedre forskningspraksis, herunder gennem tiltag som præregistrering af studieprotokoller for at reducere rapporteringsbias og forskningsbias. Dette forbedrer også forskningens reproducerbarhed og muliggør yderligere forskning baseret på eksisterende arbejde. Initiativer for åben adgang er på fremmarch, hvilket gør forskningsartikler frit tilgængelige online og støtter en mere inklusiv vidensdeling.

Hvordan tror du, studiet/faget ser ud om 20 år?

I fremtiden vil vi gøre tingene større og bedre, hvilket vi allerede er begyndt på i stigende omfang. Et eksempel er Psychological Science Accelerator, som blev lanceret i 2017 bestående af et netværk, der inkluderer 2468 forskere. Her koordinerer mange laboratorier fra 73 lande på alle seks befolkede kontinenter data og samarbejder om fælles projekter. Fremtidig psykologisk videnskab vil derfor fokusere mere på samarbejde for at opbygge kumulativ viden. Ved at udføre forskning i meget større skala, håber man at kombinere begrænsede ressourcer, øge videnskabelig diversitet og producere mere robuste konklusioner.

Vi ser i stigende grad en øget bevidsthed og indsats for at integrere etnicitet, kultur, køn, seksualitet og andre mangfoldighedsdimensioner i psykologisk forskning og praksis. Dette mål er at fremme en mere inkluderende psykologi og en dybere forståelse for psykologiske fænomener. Dette kan føre til mere effektive interventioner, som anerkender og værdsætter individuelle forskelle.

Vi vil også I stigende grad se indsats for at inkludere viden, teori og forskning fra Majority World-kontekster. For eksempel har tidsskriftet Personality and Social Psychology Review, som er et af de mest anerkendte tidsskrifter inden for social- og personlighedspsykologi, for nylig opfordret til bidrag til et special issue. Dette special issue har til formål at fremhæve teori og forskning inden for social- og personlighedspsykologi fra Majority World-kontekster, med henblik på at fremme dialog mellem vestlige og Majority World-forskere. Dette initiativ tager fat på problemet med, at stemmer fra Majority World-kontekster, som er veludviklede og florerer i andre fora, ofte bliver udelukket af tidsskrifter, som har stor indflydelse inden for vestlig psykologi.

Fremtiden vil også se en stigende anvendelse af big data inden for psykologi, hvilket vil udvide vores kapacitet til at analysere og forstå komplekse adfærdsmønstre på tværs af forskellige befolkningsgrupper. Digitalisering og avanceret datateknologi revolutionerer forskningsmetoderne inden for psykologi, hvilket fører til mere præcise dataindsamlingsteknikker og innovative analytiske tilgange.

Hvad er de tre bedste ting i din hverdag?

De tre højdepunkter i min daglige rutine på kontoret starter med min forskning. Jeg ser ikke min forskning som blot et job, men også som en passion, der beriger mig. Det er et privilegium at fordybe sig i psykologiske, sociale og kulturelle fænomener, som ikke alene vækker min interesse og nysgerrighed, men også har relevans i den verden, vi lever i. Jeg synes, det er fantastisk at kunne bidrage til samfundet og samtidig fordybe mig i særlige fænomener. Jeg sætter stor pris på at undervise og engagere mine studerende; deres nysgerrighed og entusiasme er utroligt belønnende. At se deres ønske om at gøre en forskel gør mig utrolig glad og giver mig håb. Endelig spiller mine fantastiske kolleger en vigtig rolle i min hverdag på kontoret. Vores samtaler i gangene og i køkkenet giver mig et energiboost i min arbejdsdag.

Hvad ville du sige til dig selv som studerende, hvis du kunne vende tilbage til din studietid?

Jeg har altid værdsat min studietid og de valg, jeg traf. Hvis jeg kunne rejse tilbage, ville jeg dog råde mig selv til at fokusere mindre på karakterer, da de sjældent er afgørende, medmindre man sigter efter en ph.d.-grad. Jeg brugte meget tid på arbejde ved siden af studierne. Tilbageblikkende ville jeg fortælle mig selv at arbejde mindre og i stedet prioritere at nyde studielivet og de venskaber, det fører med sig.

Hvem skal have stafetten af dig?

Min dygtige og søde kollega Johanne Smith-Nielsen