Tanker om Indputs tilblivelse for 50 år siden og den første tid

I anledning af Indputs 50 års jubilæum. 

Screenshot 2019-05-15 at 17.21.23.png

Af Ingolf Ibus, cand.psych. 
Juni 2019

Jeg vil se 50 år tilbage og beskrive mine oplevelser af tilblivelsen af Indput. Når jeg på denne måde dykker 50 år tilbage i tiden, kan det ikke blive andet end mine personlige oplevelser. Andre kan have nogle anderledes oplevelser som jeg håber, man vil byde ind med. 

For at forstå hvad der skabte Indput, skal vi faktisk endnu længere tilbage, nemlig til foråret 1968. Det var før jeg selv havde fået den tanke, at jeg skulle være psykolog. 

Psykologiundervisningen foregik på dette tidspunkt primært i auditorier i form af fælles forelæsninger spredt på forskellige steder på Københavns Universitet. Der var et bestemt fastlagt pensum med mundtlige eksamener.  

De fleste studerende kendte ikke sine medstuderende, men nogen fandt sammen i foråret 1968, og besluttede at gøre oprør mod de etablerede studieforhold, såvel af form som indhold, og skabe en demokratiseringsproces. Slagord som ”bryd professorvældet nu” blev skrevet på universitetets mure. Der var sat en proces i gang, der vendte op og ned på psykologistudiet. 

Efter sommerferien 1968 blev der oprettet et psykologistudium i Aarhus. Nogle af de psykologer, der lige havde afsluttet studiet i København, blev ansat som lærere i Aarhus og fik her lejlighed til at præge form og indhold ud fra de tanker, der var opstået i København.  

Denne forandringsproces trådte jeg ind i, da jeg startede på psykologistudiet i efteråret 1968. De studerende var begyndt at tale sammen, man fandt sammen i interessegrupper og der blev oprettet introduktions- og ruskurser og grupper, hvori en ældre studerende var tovholder. 

Det var en tid, hvor kommunikationen foregik indbyrdes mellem de studerende og gennem opslag. Der var ingen computere, intet internet, ingen mobiltelefoner, og kopimaskiner var knap nok tilgængelige. Duplikatorer var stort set eneste tilgængelige mulighed, hvis budskab og informationer skulle ud i større mængde. 

Screenshot 2019-05-15 at 17.21.07.png

I foråret 1969 var vi en mindre gruppe, der fandt sammen om at tage på en studietur til Aarhus for at lære af den måde, man havde tilrettelagt studiet her. På denne tur opstod tanken om, at en bredere kommunikation de studerende imellem var nødvendig for forandringsprocessen, og hvor man kunne komme i dialog med hinanden. Dette var en nødvendighed i den videre demokratiseringsproces, fordi der stadig var stor spredning på undervisningssteder med hensyn til at mødes. Ellers ville det blive de mest aktive, der kom til at stå i spidsen for udviklingen. 

De psykologistuderende fik samtidigt i foråret 1969 stillet nogle lokaler til rådighed af Universitetet i Fiolstræde. Dette dækkede et stort behov og blev hurtigt et samlingssted og et knudepunkt for kommunikationen mellem de studerende. Der blev her installeret en sværteduplikator, som bl.a. blev anvendt til at mangfoldiggøre de første skriftlige afløsningsopgaver (afløsning for mundtlig eksamen), så man kunne udveksle opgaver med hinanden. Dette var første skridt på videndelingens vej. 

Efter sommerferien 1969 tog nogle studerende initiativ til en stiftende generalforsamling af foreningen ”Indput”, som havde til formål at give de studerende mulighed for at debattere med hinanden, viderebringe informationer mv. 

Generalforsamlingen nedsatte en redaktionsgruppe, der skrev indlæg, opfordrede andre til at skrive indlæg og indsamlede indlæggene, som blev til Indput nr. 1 i efteråret 1969. Denne første udgave var i duplikeret form og blev uddelt til de studerende. 

Det blev fra start af en stor succes, og viste sig at dække et stort behov for at komme i dialog og tættere på hinanden som psykologistuderende. Stort set alle studerende meldte sig hurtigt ind i foreningen, og betalte et kontingent, der skulle dække trykke- og distributionsudgifter. 

Derfor blev det muligt allerede fra de næste numre at få trykt Indput professionelt af Janbo offsettrykkeri, og få en aftale om distribution gennem postvæsenet.  

Screenshot 2019-05-15 at 17.20.51.png

Jeg trådte selv ind af døren til redaktionslokalet i Fiolstræde omkring nr. 3 udgivelsen og forblev i redaktionen indtil jeg blev cand.psych. i 1983. 

Redaktionsgruppen mødtes hver tirsdag eftermiddag, samlede indlæggene sammen til bladet og satte det op, så det kunne afleveres til trykkeren om eftermiddagen. Det blev trykt om onsdagen og samlet og afleveret til postvæsenet, og kom så ind af de studerendes brevsprækker fredag og lørdag. 

Der kom en arbejdsdeling i gruppen. Nogen havde bil og sørgede for transporten til trykker og postvæsenet. Andre var gode til at tegne og sørgede for tegningerne til bladet. Andre som mig selv tog sig mere af det organisatoriske osv. 

Foruden redigering havde redaktionsgruppen også en opgave med at holde styr på medlemskartotek og ajourføre postvæsenets adresselister. Hertil havde vi nogle faste kontortider i Fiolstræde, hvor man kunne komme i kontakt med os. Medlemskartoteket blev skrevet manuelt ind på kartotekskort og anbragt i kartotekskasser. Jeg husker stadig navnene på dem, der flyttede mest. Efter udflytningen til Amager Universitet fik vi et kontor her sammen med studenterinformationen og bogskabet, som tog sig af, at man som studerendes kunne få adgang til hinandens opgaver og til forskellige former for undervisningsmaterialer.  

Vi havde sammen en fantastisk social gruppe, og tog på opstartsture inden semesterstart rundt om i landet og til Sverige. Et socialt sammenhold, der også var givende i forhold til mit senere psykologliv. Så tak for det til alle de gamle medlemmer fra de 3 studenterservicegrupper. 

Snart fik administration og lærere øje for muligheder i kommunikationsmidlet Indput og den service, der foregik her i forhold til de studerende. Det blev et sted hvor informationer, meddelelser og undervisningsopslag mv. blev sendt ud. Indput fik således en mere officiel anerkendelse og kom til at indgå som en del af studiet. Redaktionsgruppen kom på Universitetets lønningsliste som studentermedhjælpere. Resten af historien må andre komme med. 

Tillykke med de 50 år fra 

Ingolf Ibus