Fra referent til rapporter

INDPUT i årene 1986 - 1994 

Af Niels Bagge, cand.psych. og Kim Borreby, cand.psych. 
April 2019 

Cyklens styr hægtes på cykelstativets fangarm, der griber cyklen usikkert dinglende. På brostene foran indgang 3 på Københavns Universitet Amager, Njalsgade 94, ser man Eva og Nils Koppels hæslige institutionsbyggeri opført i årene 1972-1979. Bygningerne er de fleste steder i 3 etagers grå beton med lag af svenskrøde træpaneler og vinduer med svenskrøde rammer. Københavns Universitets Midlertidige Udflytning til Amager (KUMUA), som var beregnet til at stå i 5-10 år, men stadig stod der i 1990 uden udsigt til at skulle fjernes. Efterhånden ændredes navnet bare til ’KUA’ - Københavns Universitet Amager. Trods den brutalitiske arkitektur, gav bygningerne mange udfoldelsesmuligheder for de studerende. Det var forholdsvis nemt at få et lokale til studiemæssige, fagpolitiske og sociale aktiviteter. Foreningen INDPUT havde til huse på KUA ved trappe 3 på 2. sal i lokale 78 – 3.2.78. 

I stuen passerede man Center for hjerneskade og Kresten Bjergs forsøgslejlighed. Her have lektor Kresten Bjerg med støtte fra B&O indrettet en efter tiden højteknologisk lejlighed, hvor forsøgspersoner boede i perioder for at undersøge den nye teknologis indvirkning. Kresten Bjerg havde i flere år defineret sit eget forskningsfelt, ”hjemmelivets psykologi”, som af en eller anden grund aldrig er blevet lige så anerkendt som ”arbejdslivets psykologi”. Men Kresten havde fået indrettet en 3-værelses lejlighed, ”eksperimentalhjemmet”, ud mod en gårdhave i den ene ende af KUA. Lejligheden var spækket med videokameraer og det nyeste elektroniske udstyr, og med frivillige beboere arbejdede Kresten på at udvikle en fænomenologi for hjemmelivet. Forsøgslejligheden var noget isoleret fra resten af Instituttet, men Kresten var forud for sin tid, da han i starten af 90'erne beskrev sine visioner om sociale medier, vel at mærke under brugernes fulde kontrol. 

 Hvis man kom på instituttet sent om aftenen, kunne man også møde Ole dyrepasser, som var ude for at fodre den elektriske ål og de andre forsøgsdyr. 

Når man kom op ad trappen til 2. sal, kom man ind i et fællesområde, “landskabet”, hvor INDPUTs lokale lå til højre. I landskabet stod de 2 kopimaskiner, som INDPUT drev - “Lilleput” og Storeput”. De studerende købte et magnetkort med et antal kopier på og brugte maskinen til kopi af lærerbøger og noter.  

Opslagstavlen uden for INDPUT blev brugt til meddelelser om eksamener, der var bestået eller ej, samt meddelelser fra institutbestyreren, studierådgivningen og INDPUT. Landskabet rummede også en “køkkenunit”, som bestod af 3 halvvægge omkring en håndvask, en bordplade og et køleskab under. Neonlyset oplyste de kraftige institutionsmøbler, bl.a. stole og sofaer med lysegrønne hynder i solidt rødt metalstel. Medstuderende sad her og arbejdede eller ventede på at komme til ved kopimaskinen. Et af studiets “spøgelser”, Erik, passerede forbi i bare tæer på vej til institutbiblioteket, hvor han nærmest levede. En anden evighedsstudent var Hans Jørgen. Han havde været indskrevet siden 1968, forlød det, og studerede også fysik - det kunne man nemlig dengang. Han gik på magisterkonferensordningen og havde i mange år arbejdet på sin afhandling om motivation. Det trak vist lidt ud med skrivearbejdet, men så kunne vi jo have glæde af hans intelligente og underholdende selskab til vore møder.   

Studietiden var tæt på de 10 år i gennemsnit, fordi man skulle have studierelevant arbejde og ikke være for ung, når man kom ud. Det var et hædersmærke at have studeret i mindst 10 år. Gennemsnitsalderen for nystartende studerende var meget høj i starten af 80’erne, formentlig tæt på 30 år. Det skyldtes, at studiet havde sin helt egen optagelsesordning baseret på et pointsystem, hvor man ud over karaktergennemsnit blev krediteret for studierelevant erhvervsarbejde, erhvervede sprogkundskaber m.m. op til maksimalt 8 point. Da der også dengang var stor søgning til studiet, havde det udartet sig til den absurde situation, at der til sidst kun blev optaget studerende med de maksimale 8 point, og alt andet lige favoriserede dette voksne studerende, som havde kunnet bruge flere år på at samle point. Efter at en student med årets højeste gennemsnit havde klaget over ikke at blive optaget på studiet, greb undervisningsminister Bertel Haarder ind og fik harmoniseret optagelseskriterierne. Den pågældende student har siden erhvervet både Ph.d.-grad og ydernummer.  

Ved indgangen til INDPUT var det gule lokalenummerskilt: 3.2.78. Lokalet rummede udover INDPUT også Bogskabet og Studieinformationen. Disse udgjorde Studenterservicegruppen (SSG). Deres område var lige fremme bagest i lokalet. Et skrivebord og nogle reoler. Lige til højre for indgangen var en af KUA’s mørkegrønne metalreoler, der rummede brugte bøger, som blev solgt af “Bogskabet”. Til venstre for indgangen lå skranken, bag hvilken INDPUT holdt til. På skrivebordet stod INDPUTs computer til regnskab, medlemskartotek og i denne periode også MicroSoft Publisher, der blev brugt til at opsætte bladet. I det bageste venstre hjørne stod et stort lysbord, som de første mange år og også i starten af 90’erne blev brugt til at opsætte bladet. Her blev der klippet og klistret, så repro-versionen af INDPUT kunne sendes til trykkeren. Bag lysbordet var lokalets vinduer, som kastede lidt naturligt lys ind til neonrørenes skær.  

I perioden fra 1990 - 1994 var INDPUT befolket af ca. 5-6 ansatte studerende, som brændte for at lave blad og for at deltage aktivt for studiemiljøet. INDPUT bestod i disse år af: 

Carl Pedersen, Birgit Bork Mathiesen, Kim Borreby, Niels Bagge Larsen, Jørn Feldt Andersen, Kristján Jul Houmann, Robert Arne Pedersen, Nalle Kirkvåg og Estrid Sørensen. I årene før var Anne Thrane, Bolette Christensen og Niels P. Sønderskov en del af INDPUT.  

Arbejdet på INDPUT bestod af kontakt med medlemmerne: Indmeldelse, betaling for medlemskab af forening INDPUT, sammen med salg af kopikort til “Storeput” og “Lilleput” og modtagelse af materiale til bladet INDPUT. Bag kulisserne var der diverse administrative opgaver i foreningen, samt møder og seminarer. Den sidste store opgave var redigering og opsætning af bladet INDPUT.   

INDPUT udkom 32 gange om året. Formatet var A5. Sideantallet varierede fra de omfangsrige semesterstarts-INDPUT til et par siders versioner midt i semesteret. INDPUT var trykt i sort-hvid, dog med orange omslag ved semesterstart og et festligt rødt omslag til julenummeret. I disse år foregik kommunikationen til de studerende om studiet primært gennem INDPUT, som derfor udover medlemskontingenter fik støtte fra Instituttet. Opslag af kurser, ændring i kurser, meddelelse om eksaminer m.m. foregik gennem INDPUT. Internettet havde ikke helt fundet vej til KUA. INDPUT blev sendt med posten og porto var en stor udgiftspost. INDPUT havde en årlig omsætning på over 300.000 kr. og ca. 900 abonnenter, som betalte over 325 kr. årligt (92/93), primært for at slippe for at møde op på KUA og læse al information om studiet på opslagstavlerne på KUA. De psykologistuderende kunne i princippet få alle oplysninger om studiets kurser fra opslagstavlen, og derfor var en stor del af INDPUTs berettigelse i disse år at videreformidle studiets opslagstavle. 

I årene 1990 - 1994 skete nogle ændringer med bladet INDPUT, dels pga. den teknologiske udvikling og dels pga. kulturelle forandringer hos de studerende.  

Den teknologiske forandring bestod i, at materiale til INDPUT ikke blot kunne indleveres på papir, men også på diskette, som det fremgår af side 2 i INDPUT fra 1992/93: 

“Indlæg skal afleveres på diskette i DOS-format med oplysninger om filnavn og anvendte tekstbehandlingsprogram. Indlæg kan endvidere afleveres på papir, renskrevet i A4 format med 1,5 cm margin til alle sider. Tekst og illustrationer skal stå helt sort på hvidt. Navn og tlf.nr. skal vedlægges. Anonyme indlæg modtages ikke. Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade og forkorte indlæg.” 

Opsætningen af INDPUT foregik i starten på lysbord, hvor der blev klippet og klistret med stor præcision, indtil et sideantal deleligt med 4 var produceret på A4 med den rette margin og tydelig kontrast med billeder, der var rastede, så de fremstod tydeligt i trykken. Der var altid 2 om opsætningen af bladet, og vi kunne bruge mange timer på at finde det rette udseende og få det hele til at stå snorlige og præcist. Senere rykkede opsætning hen på computeren i MicroSoft Publisher, og det gav nye muligheder for at lege med layout. Bladet blev fortsat trykt på papir og sendt med posten i 1994.  

Trykkeren var i mange år den lokale trykker på Islands Brygge. Men da Studenterhuset fik deres eget trykkeri, så de kunne rykke hurtigt med tryksager til deres arrangementer, havde de brug for faste indtægter, og her blev INDPUT givet et tilbud, der var svært at afslå. Prisen hos Studenterhuset var god (de havde ikke udgifter til husleje), og vi støttede en af vores studenterorganisationer. Men samarbejdet med den lokale trykker havde altid været godt, og det var en svær beslutning at afbryde et langt godt samarbejde.  

Omkring 1990 havde opbygningen af indholdet i bladet en klar struktur, hvor det vigtigste stod først: Psykrådsreferaterne. Herefter kom diverse meddelelser fra studiet og til sidst andet materiale samt kryds-og-tværsen. Der var intet journalistisk materiale, ingen artikler, ingen boganmeldelser - højst meddelelser om arrangementer i Kanindræberen eller fest på studiet bagest i bladet. I disse år have Kanindræberen, de psykologistuderenes cafe, og debatcafeen Svend Bent set dagens lys. Disse og andre studieaktiviteter, der ikke udsprang direkte af det politiske arbejde i psykrådet og hos de kritiske psykologer, fik nu også spalteplads. Der syntes at være ønske om sociale aktiviteter, hvor politiske havde været dominerende. Dette kom også til udtryk i nogle ændringer i INDPUT. En af dem var at ændre rækkefølgen af stoffet. Psykrådets referater kom længere ned på listen. Der var et ønske fra INDPUT-redaktionens side, om at bringe journalistisk stof, som skulle være først i bladet, og så kunne det “tørre” stof komme omme bagi. På sommerseminariet i 1993 i Nalles forældres sommerhus havde Robert udtænkt, at den ekspressive journalistiske del af INDPUT passende kunne hedde OUTPUT. Det slog vist ikke helt an med ordet, men bevægelsen mod mere redaktionelt stof var startet. Et nyt emneområde, som Niels startede op, var boganmeldelserne. Det var relevant og nemt at implementere. Forlag blev spurgt om de ville sende anmeldereksemplarer til INDPUT, som bad medlemmerne om at anmelde mod at de som betaling fik den bog, de havde anmeldt. Boganmeldelser var herefter en fast bestanddel af INDPUT.  

Der blev også taget de første spæde skridt til at skrive artikler. Det var ikke hvert nummer, der var stof, og linjen var noget eksperimenterende. Men intentionen var klar. Der skulle mere journalistisk stof i bladet. Nogle artikler var kommentarer til hændelser på studiet, f.eks. om en af høringerne, der fandt sted på det tidspunkt, eller nedlæggelse af Kritisk Volleyball Klub (KVK), en udløber af psykologistudiets volleyballhold “Rend og Hop”. En anden var Kim Borrebys reportage fra kritisk psykologis weekendseminar. Den kritiske psykologi var markant i disse år med engagerede tilhængere, der udlevede den historiske materialisme i politiske sociale aktiviteter og faglig debat, hvor de bestræbte sig på at tænke over de borgerlige tankeformer, i stedet for at tænke i dem. De holdt til i Studenterhuset i Købmagergade, hvor de drev den frivillige rådgivning, Regnbuen. Den politiske kamp blev helt konkret, da medierne kunne rapportere om fund af slagvåben i Studenterhuset. På INDPUTs redaktion havde vi længe talt om, at vi journalistisk burde dække nogle af de markante faglige miljøer. Chancen bød sig, da de Kritiske Psykologer inviterede til weekendseminar under temaet Spiri Marx - Spiritualitet og Marxisme. Kim og Niels meldte sig til opgaven, men Niels lagde sig syg med forkølelse, da dagen oprandt. Det endte med, at Kim i en artikelserie på 6 reportager, delte indholdet ligeligt mellem at berette om kritisk psykologis debatter, om spiritualitetens plads i den kritiske psykologi og en dybdepsykologisk analyse af Niels’ “psykosomatiske modstand”, som forklaring på hans udeblivelse fra seminariet. Det var en tid inspireret af Gonzo-journalistik og et humoristisk kritisk blik på den kritiske psykologi.  

På billedsiden søgte vi også at forny os. INDPUT måtte gerne blive mere spændende at se på også. Ikke bare tekst, tekst, tekst, men flotte billeder. I sort, hvid og raster. Nogle illustrationer var ikke relevante for indholdet, men billederne var fede, så de skulle med. Der var et nummer med astronauter malet af russiske og amerikanske kunstnere. De var ikke helt klare, da de kom tilbage fra trykken, men det var endnu en bevægelse imod et INDPUT, der skulle være lækkert og vedkommende at læse og se på.  

Når vi ser INDPUT i dag, så er det materialiseringen af den drøm, vi havde om, hvad bladet kunne være. Det er kæmpe glæde at se, at INDPUT lever, og at det er vitalt, smukt og berigende at læse.  

Vi ønsker INDPUT tillykke med de 50 år og er stolte og glade for at have været med på en del af rejsen og historien.