Tænk ikke selv

-En overlevelsesguide til fremtidens psykologistudie

Af Zacharias Dyrborg, stud.psych.

 Det kan være svært at komme uskadt gennem psykologistudiet. Selvstændige tanker og refleksioner kan føre dig direkte på kollisionskurs med instituttet. Det kan nemt blive en smertelig og hård studietid, hvis du ikke fra start accepterer præmisserne og ukritisk lovpriser instituttet for at lade dig drikke af den hellige gral med eksperimentel og kvantitativ viden. Jeg har derfor lavet denne guide i fire punkter, der kan hjælpe dig til en smertefri studietilværelse.

”Vi må tage ved lære af Foucault” siger jeg. ”Stop” siger du, den gode ukritiske studerende. For hvorfor skal vi bruge Foucault, der repræsenterer den mest kritiske yderfløj på pensum (faktisk så radikal at han er den mest citerede samfundsvidenskabelige forsker i verden – uha!). Men bare rolig, vi skal ikke anvende disse tanker kritisk, vi skal blot blive plastiske og være de føjelige kroppe, han beskriver. Som gud skabte det første menneske, skal du formes af instituttet i dets eget billede. Store teorier er dårlige – fakta er gode.

 

1.      Kritiser ikke pensum

Stop! Tænk ikke engang tanken. Den nøje udvalgte kanon er ikke til forhandling. Hvert år sker der en nøje udvalgt ’naturlig’ udvikling, så vi kan skille os af med performance-teori og kulturhistoriske perspektiver. Snart kan vi endelig forholde os ukritisk, systemopretholdende og kassetænkende til verden. Feministiske, queer eller postkoloniale perspektiver er alle mere end to standardafvigelser væk fra pensum, og du bør holde dig langt væk! Eksperimenter er gode, saglige og neutrale. Dine analytiske værktøjer er ikke store teorier men menu-underpunkter i SPSS, og dine forsøgspersoner er de samme 25 højrehåndede, amerikanske, mandlige psykologistuderende. Herefter kan du drage konklusioner om mennesket (i bestemt ental), og alt er som det skal være.

Hvis du stadig insisterer på at være kritisk, kan du måske få lov at beskæftige dig med sexisme eller racisme, så længe du ikke definerer eller teoretiserer over, hvad disse begreber dækker over, og den måde du vil afdække disse komplekse, sociokulturelle magtstrukturer er med en 5-punkts Likert-skala.

 

2.     Følg dårlig akademisk praksis

Du har ingen klare holdninger! Skriv så ofte du kan ’man ville kunne konkludere’ eller lignende ansvarsfraskrivende floskler. Og hvis du bliver tvunget til at tage stilling, er det bedre, at det er ’forfatteren af denne artikel’ der tager stilling end et simpelt jeg. Videnskab er neutral og apolitisk, og dit forsker-selv skal udskrives. Du skal ikke positionere dig selv og lade læseren vurdere din udsigelsesposition og tage stilling til dine udsagn. Du skal bare forsøge at blive en del af det store fælles forsker-jeg, som ikke har nogle personlige, politiske holdninger. Du kan selvfølgeligt stadig inddele mennesker i normal og unormal, patologisere bestemte grupper og være med til at få folk der har det dårligt hurtigt i arbejde.

Du bliver oplært i akademisk vaghed – det ville jo være en skam at være alt for præcis. Du skal også helst bruge svære ord og forsøge at holde dem, der ikke fik 11,7 i gymnasiet væk fra at forstå, hvad vi laver. Dernæst er det også vigtigt ikke at sætte for mange sidetal på dine referencer, det ville blive så besværligt, hvis folk pludseligt kunne tjekke efter, præcis hvor man har sin viden fra. Men det beder APA heldigvis ikke om. Med disse få simple tricks er du hurtigt klar til eksamen.

 

3.     Følg eksamensvejledning

Når det bliver eksamenstid, er du velkommen til at skrive om præcis det, du finder interessant - så længe du ligeligt fordeler dine anslag mellem otte underpunkter og inddrager præcis de tekster og perspektiver, du bliver bedt om. Du kunne måske endda føle dig fristet til at inddrage noget selvvalgt litteratur, som du også gerne må, hvis du er villig til at tage tre karakterpoints fradrag pr. tekst du selv vælger. Du er sikkert begyndt at prøve at tænke selvstændige tanker igen, og det er bare lettest for alle, hvis du retter ind.

 

4.     Ingen studenterpolitik

Sidst men ikke mindst, er det vigtigt, at du ikke ødelægger den gode stemning, ved f.eks. at bede om, at den næststørste hovedsøjle på kandidaten skal videreføres. Du kunne også blive fristet til at lave memes på Facebook, der vil tvinge institutlederen til at kommentere kl 23.15 en torsdag aften (og det er altså udenfor arbejdstiden) for at fortælle dig, at du tager fejl. Der mangler ikke praksisnærhed! Du vil kun gøre din studietid værre, hvis du forestiller dig en utopisk fremtid, hvor universitetet tog sig selv som undervisningsinstitution alvorligt og tilbød lige så gode fag indenfor kvalitativ forskning, køn eller PPR, som de gør i neurovidenskab. For at understrege min pointe, vil jeg løst parafrasere fra bjergprædiken:

Men jeg siger jer: Den, der ser på Pernille Hviid og får lyst til hendes undervisning, har allerede i tankerne begået utroskab. Hvis nu dit øje får dig til at gøre noget forkert, så riv det ud, og smid det væk. Det er bedre for dig at leve uden en enkelt kropsdel, end at hele kroppen ender i helvede.

Gør dig selv en tjeneste: Følg den udstukne retning, og tænk ikke selv.