Drømmetydning ifølge Freud og Jung

Af Maja Koch Nielsen stud. psych.

BACHELORPROJEKT. Alle mennesker drømmer. Så langt er de fleste forskere enige. Dog er der bred uenighed om en lang række spørgsmål angående drømmenes natur: Hvad er drømmenes formål? Kan de hjælpe os til at opnå en bedre forståelse af menneskers psykiske liv? Og hvis ja, hvordan? Spørgsmål som disse danner grundlag for min bacheloropgave. I opgaven analyserer jeg en af mine egne drømme ved brug af Sigmund Freuds og Carl Gustav Jungs tilgange til drømmetydning for at undersøge, hvad de hver især kan bidrage med. Jeg antager i arbejdet med disse teorier, at den menneskelige psyke indeholder ubevidste elementer, som er værd at bevidstgøre. 
 
Min bachelorproces  

I februar måned stod jeg overfor den noget uoverskuelige opgave at skulle påbegynde mit bachelorprojekt. Mere præcist lå jeg nok henkastet i sofaen, hvor jeg under corona-nedlukningen tilbragte uanede mængder af tid og stirrede tomt frem for mig. At skrive bacheloropgave var, for at sige det meget mildt, ikke noget, jeg havde glædet mig til. Min vejleder Katrine Zeuthen hjalp mig dog godt på vej, og med hendes støtte besluttede jeg at dykke ned i mit eget ubevidste og analysere en af mine egne drømme i min bacheloropgave. Denne mulighed lå lige til højrebenet, fordi jeg interesser mig meget for drømme og har nedskrevet cirka 70 af mine egne drømme siden år 2017. Dog var min umiddelbare reaktion på idéen om selv at analysere en drøm: ”Det kan jeg da ikke – kan jeg?”.  Tvivlen bundede især i en frygt for at lave en ”uvidenskabelig” opgave. Denne frygt blev en vigtig del af min bachelorproces, idet jeg undervejs måtte reflektere over, hvorfor jeg tvivlede på drømmetydningens og psykoanalysens videnskabelighed. 
 
Jeg kan ikke påstå, at jeg kom til at nyde min bachelorskrivning. Det var overordnet set en ret pinefuld proces. Den freudianske og jungianske analyse af min egen drøm muliggjorde dog, at jeg nu ikke kun måtte tilskrive min modvilje overfor bacheloropgaven mit sædvanlige had til opgaveskrivning. Nu kunne jeg også skyde skylden på modstand fra mit ubevidste! 
 

Det ubevidste og videnskabelighed 

Ifølge Judy Gammelgaard er psykoanalysen mødt med nogle særlige udfordringer. Den insisterer på at være videnskabelig samtidig med, at den tager ubevidste processer som sin genstand på trods af, at det ubevidste er utilgængeligt for direkte observation. Dette er problematisk i vores tid, som ifølge Gammelgaard er præget af en stærk tendens til, at forskning kun kaldes videnskab, hvis der foreligger håndgribelig, empirisk evidens. Opfattelsen af, hvad der forstås ved legitim videnskab, ændrer sig ifølge Carl Gustav Jung over tid. Han oplevede også i sin samtid en videnskabelig interesse for fænomener, der kun kan observeres direkte ved brug af sanserne.   
 
Ifølge Lilian Munk Rösing hverken kan eller skal det ubevidstes eksistens bevises positivistisk. Hun mener ikke, det afgørende er, om det ubevidste findes, men at noget andet en rationel fornuft og sikker viden taler til os, bl.a. i drømme og under fri association. Dette ”andet” mener Rösing, at vi bør åbne os overfor. Jeg har derfor søgt at åbne mig i arbejdet med mit bachelorprojekt. Dog medførte dette, at jeg undervejs måtte brydes med frygten for ikke at leve op til forventningerne til, hvad der udgør en videnskabelig akademisk opgave. 
 

Den ønskeopfyldende drøm 

Sigmund Freud giver i sit hovedværk om drømme, Die Traumdeutung fra 1900, sit banebrydende bud på, hvorfor vi mennesker drømmer, og hvordan tydningen af drømme kan anvendes som helbredende moment i  den psykoanalytiske terapi. 
Freud anser drømme for at være udtryk for de ubevidste kræfter, der eksisterer i menneskets psyke. Tilmed opfatter han drømmetydning som en af de metoder, der giver den mest direkte adgang til analysandens ubevidste. 
 
Ifølge Freud er drømmens formål at udtrykke drømmerens fortrængte, ubevidste ønsker. Freud mener, at langt de fleste drømme opfylder erotiske ønsker, fordi særligt det seksuelle instinkt undertrykkes fra en tidlig alder. Den del af psyken, der indeholder bevidstheden, forsøger dog at censurere drømmens udtryk af disse ønsker. Hvis ikke psykens ønskeopfyldende system blev begrænset gennem censur, ville blotlæggelsen af de ubevidste ønsker ifølge Freud medføre ubehag for den drømmende person, som kunne risikere at vågne. Derfor må drømmens budskaber forvrænges, inden de kan komme forbi drømmecensuren, hvilket gør det udfordrende at tyde drømme. Desuden kan én drøm indeholde adskillige ønskeopfyldelser, som tilmed kan dække over hinanden. Det dybeste lag af drømmen indeholder dog ifølge Freud oftest et ønske, der strækker sig helt tilbage til barndommen.  
 

Drømmen som kompenserende  

Carl Gustav Jung anses for at være den mest betydningsfulde udbryder fra Freuds psykoanalytiske teori. Jung kritiserede og videreudviklede Freuds teori om drømmetydning i dannelsen af sin egen retning: den analytiske psykologi. 

Drømmens formål er ifølge Jung at kompensere for, når drømmeren tænker eller lever på måder, der ikke passer tilstrækkeligt godt til vedkommendes ubevidste tilstand. Dette gør drømmen ved at skabe komplementært indhold. Herigennem afbalanceres forstyrrelser i drømmerens mentale ligevægt, hvilket ifølge Jung øger den psykiske sundhed.  
At analysere en drøm kan skabe endnu større psykisk ligevægt end drømmen i sig selv. Dette skyldes, at den kompenserende effekt forstærkes, når det ubevidste indhold i drømmen aktivt integreres i bevidstheden.  
 
I Jungs teori opererer han med arketyper (eks. Skyggen, Anima/Animus og Moderen), som er en slags mytologiske motiver bestående af særlige former for billeder, som til alle tider og alle steder er forekommet i menneskers drømme, visioner og fantasier. De er en del af det, Jung kalder ”det kollektive ubevidste”.  
 

Min drøm  

Her følger et resumé af min drøm, som jeg analyserede i min bacheloropgave:  
Jeg er gravid og befinder mig i et mørkt lokale med et vindue ind til en teaterscene. Fra et kontrolbord skal jeg styre lyden af en (eller to) drage(r) på scenen samt skrive undertekster til det, der bliver sagt af nogle skuespillere. Drømmen skifter til, at jeg sidder ved siden af en pige fra min folkeskoleklasse i et stadion fyldt med elever. Vi er iklædt rødt tøj. Der sendes nogle vitaminer rundt, og pigen spiser en af dem. Herefter bliver hun og jeg trukket til side. Nogle mænd er utilfredse med, at der er spist af vitaminerne, fordi der er en konkurrence om at gætte det samlede antal. Det viser sig, at mændene ikke er vrede alligevel. Til sidst i drømmen vinder vores røde hold konkurrencen, og vi løber glade ned i midten af stadionet og mod udgangen gennem en passage dannet af menneskemængderne. 
 

Association versus fri association  

Freud og Jung anvender forskellige metoder til drømmetydning, hvilket især skyldes deres vidt forskellige opfattelser af, hvordan drømmen kommunikerer sine budskaber til den drømmende.  
 
Ifølge Freuds teori kan man kun gennem tydning af drømmens forvrængede, umiddelbare (manifeste) indhold finde frem til skjulte ønskeopfyldelser i drømmens skjulte (latente) indhold. For at finde frem til det latente indhold bruger Freud den frie associationsmetode. Den går ud på, at drømmeren skal skærpe sin opmærksomhed overfor sit indre og dele enhver tanke, der fremkommer, mens forskellige dele af drømmen erindres. Analysanden skal derfor forholde sig så åbent og ukritisk som muligt over for sine indfald.  
 
Modsat Freud mener Jung ikke, at drømmen skjuler noget for den drømmende person. Derimod indeholder den manifeste drøm ifølge ham hele drømmens betydning. Problemet er blot, at drømmens sprog er svært forståeligt for os, hvorfor drømmen fremstår uklar eller forvrænget. Derfor argumenterer Jung for, at man i drømmeanalyse bør holde sig så tæt som muligt på drømmens umiddelbare indhold gennem et mere symbolnært og begrænset arbejde med drømmerens associationer.  
Ifølge Jung kan fri association ikke anvendes til at forstå selve drømmen, fordi denne metode altid vil lede til de samme komplekser eller emotionelle tanker, drømmerens ubevidste er mest optaget af. Ved mere begrænset association i forbindelse med en drøm, skal analytikeren derfor insistere på at vende tilbage til særligt fremtrædende egenskaber ved selve drømmen.  

Mulige tydninger af min drøm 

En stor del af drømmeanalysens overbevisende kraft går tabt i det øjeblik, man forsøger at opsummere og forkorte den. Alligevel vil jeg kort redegøre for nogle af de mulige fortolkninger af min drøm, jeg nåede frem til efter et længere arbejde med Freuds frie associationsmetode og Jungs associationsteknik. 

Forstået gennem Freuds teori kan min drøm siges at opfylde adskillige ønsker. Blandt disse er ønskerne om at være tryg og at have kontrol over mit eget liv. Begge disse tydninger har en tæt relation til isolation under corona-pandemien, som både vækkede angst og en følelse af kontroltab hos mig. I drømmen kommer temaet tryghed bl.a. til udtryk, idet jeg er adskilt fra andre bag en rude. Kontrol viser sig i drømmen ved, at jeg er ved et kontrolbord, hvorfra jeg styrer en drage, hvilket jeg associerer med at have kontrol over kaos. 
Af min drøm fremgår desuden et ønske om altid at gøre det rigtige og i denne forbindelse også at være andre mennesker overlegen. Dette kommer især til udtryk i drømmen, når pigen fra min folkeskoleklasse spiser vitaminer fra et åbent bæger, hvilket senere viser sig at være forbudt, mens jeg selv modstår fristelsen.  

Ud fra Jungs teori kan min drøm bl.a. siges at kompensere for min bevidste frygt for graviditet og fødsel, idet disse fremstilles som lette i drømmen. Dette ses bl.a. i den del af min drøm, hvor jeg og andre iklædt rødt tøj løber glade mod udgangen af stadionet, hvilket jeg fortolker som et symbol for en let fødsel knyttet til den arketypiske Moder. Gennem Jungs metode kommer jeg frem til, at de for mig mest fremtrædende elementer i min drøm er associerede med moderskab og det, at være kvinde. Man kan argumentere for, at min drøm er udtryk for et ubevidst ønske om at blive mor, som jeg har fortrængt grundet min frygt for graviditet og fødsel. 
 

Freuds og Jungs drømmeteorier i nutidig kontekst  

Under analysen af min drøm oplevede jeg flere gange, at jeg havde svært ved at få Freuds og Jungs teorier til at stemme overens med den psykiske virkelighed, jeg oplevede. Dette skyldtes især Freuds enorme fokus på det seksuelle og Jungs forældede kvindesyn. 
 
Ifølge Jung havde Freud en historisk opgave at løse, idet han måtte gøre op med den victorianske tids store tabu omkring seksualitet. Freuds store fokus på det seksuelle kan også ifølge Ole Vedfelt skyldes, at drømme i hans samtid faktisk udsprang meget ofte af fortrængte seksuelle ønsker grundet seksualitetens undertrykkelse. 
At jeg ikke har fundet nogen seksuelle ønsker i analysen af min egen drøm kan naturligvis fortolkes som udtryk for, at jeg yder modstand overfor sådanne ønsker, og at de endnu er fortrængte. Dog finder jeg det sandsynligt, at mine seksuelle ønsker ikke har været nødt til at blive udlevet i den analyserede drøm, fordi det ikke er nødvendigt for mig at undertrykke min seksualitet i noget nær samme grad, som man gjorde på Freuds tid. 
 
Jung anser mænd og kvinder for at være grundlæggende forskellige. Ifølge ham er kvinden særligt optaget af følelser og personlige relationer, mens handel, politik og videnskab fylder mere i mandens bevidsthed. Som kvinde i nutidens Danmark oplever jeg ikke at kunne spejle mig i den beskrivelse af kvinden, Jung præsenterer. 
Jungs syn på kvinder er i høj grad påvirket af hans interesse for romantisk filosofi, som bl.a. var karakteriseret ved idéen om kvinden som en mystisk ”anden”. Ud fra Damaris Wehrs feministiske teori kan Jungs diskussioner af kvinden forstås som androcentriske, hvilket vil sige, at manden er i centrum. Dette medfører ifølge Wehr, at Jungs teori bliver mindre anvendelige på kvindelige analysander, idet teorien ikke indfanger kvindens perspektiv. Dette kom især til at præge analysen af min drøm, fordi emner i min drøm, som graviditet og moderskab, i høj grad knytter sig til min krop og psyke som kvinde.  
 
I det foregående semester har jeg fordybet mig i mit eget ubevidste gennem drømmetydning. På baggrund af mine erfaringer mener jeg, at Freuds og Jungs drømmeteorier i nogen grad må tilpasses, hvis de skal bruges til at forstå de problemstillinger, som mennesker, og særligt unge kvinder, står overfor i nutidens danske samfund. Dog mener jeg, at begge teorier stadig i dag kan bidrage til en større forståelse af personers ubevidste, og at drømmetydning med fordel kan anvendes som værktøj i forståelsen af menneskers psykiske liv.