Hannah Arendt (1906-1975) var politolog, filosof, ateist og en unådig, hård kritiker af nationalstater, som hun mente på totalitær vis ydmygede og retsforfulgte minoritetsgrupper i det tidligere Europa.Disse dage anvendes Arendts værker særligt inden for social-, eksistentiel- og politisk psykologi. Hendes aktivistiske tanker vurderes af mange som højaktuelle netop nu, hvor menneskerettigheder langt fra hænger på træerne.
Byd Hannah Arendt velkommen i Indputs bogmærkeklub!
Read MoreAf Isabel Sidenius og Sebastian Tobias-Renstrøm
”Indenfor de seneste tyve år er antallet af unge ramt af stress, depression, angst eller andre psykiske lidelser steget markant”, forklarer Eva Secher, formand for Dansk Psykolog Forening, til et foredrag arrangeret for et par uger siden af Socialdemokratiet. Arrangementet havde til formål at sætte fokus på unges psykiske sårbarhed og (mis)trivsel. For nyligt bragte Uniavisen ligeledes en ar-tikel, der satte fokus på unges mistrivsel ved at rette opmærksomheden mod en række statistikker, der peger på et stigende stressniveau hos KU’s studerende samt et stigende antal personer med depression og angstlidelser.
Read MoreAf Isabel Sidenius og Sebastian Tobias-Renstrøm
”Indenfor de seneste tyve år er antallet af unge ramt af stress, depression, angst eller andre psykiske lidelser steget markant”, forklarer Eva Secher, formand for Dansk Psykolog Forening, til et foredrag arrangeret for et par uger siden af Socialdemokratiet. Arrangementet havde til formål at sætte fokus på unges psykiske sårbarhed og (mis)trivsel. For nyligt bragte Uniavisen ligeledes en ar-tikel, der satte fokus på unges mistrivsel ved at rette opmærksomheden mod en række statistikker, der peger på et stigende stressniveau hos KU’s studerende samt et stigende antal personer med depression og angstlidelser.
Read MoreAf Karen Damgaard og Anne Marie Kristensen
Peter Elsass er professor emeritus ved Københavns Universitet, hvor han stadig er at finde på forelæsningsrækken i klinisk psykologi. Hans hals blev i januar 2014 angrebet af nekrotiserende fasciitis; en sjælden dræberbakterie, der spiser alt bindevæv, den kommer i nærheden af. Peter Elsass skyndte sig på cykel til Rigshospitalets traumecenter, hvor han kort efter blev lagt i respirator. Han gennemgik derefter tre operationer og tilbragte tre uger i respiratoren; det meste af tiden var han i koma, og flere gange var situationen så kritisk, at han var ved at dø. Nærdødsoplevelserne vendte tilbage flere gange i løbet af de fem måneder, Elsass var indlagt. Disse dage beskriver han som sine allermest ensomme - men samtidig gav de ham en spirituel åbenbaring til den gode ensomhed
Read MoreAf Karen Damgaard og Anne Marie Kristensen
Peter Elsass er professor emeritus ved Københavns Universitet, hvor han stadig er at finde på forelæsningsrækken i klinisk psykologi. Hans hals blev i januar 2014 angrebet af nekrotiserende fasciitis; en sjælden dræberbakterie, der spiser alt bindevæv, den kommer i nærheden af. Han gennemgik tre operationer og tilbragte tre uger i respirator; det meste af tiden var han i koma, og flere gange var situationen så kritisk, at han var ved at dø. De fem måneder, Elsass var indlagt, beskriver han som sine allermest ensomme - men samtidig gav de ham en spirituel åbenbaring til den gode ensomhed
Read MoreAf Karen Damgaard og Alexander Gjerding
1968 var året, hvor det danske studenteroprør brød ud. Som anførere i oprøret blev de psykologistuderende ved Københavns Universitet afgørende for omvæltningen i den danske universitetskultur, der efter hårde kampe blev opnået samme år og som har præget traditionen på de højere læreanstalter frem til i dag. Når man snakker universitetspolitik, synes det altså ikke forkert at påpege, at man som studerende på Institut for Psykologi bærer på en tung arv. Indeværende artikel er et forsøg på at beskrive den politiske situation på Institut for Psykologi, fra Instituttets grundlæggelse i 1886 og frem til i dag, set fra de studerendes perspektiv.
Read MoreAf Frederik Bjerre Andersen og Cecilie Bildstedfelt
Psykologi er i sit brede omfang faglig viden om menneskelig trivsel, og der er ingen grund til at dække fagligheden til. Tværtimod giver psykologfagligheden et solidt fundament til at blande sig i samfundsdebatter, engagere sig politisk og give beslutningstagere noget at tænke over, særligt inden for sundheds- og velfærdsområdet. Dette fik formanden for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen for alvor slået fast, da hun deltog i DR2’s Debatten for et par år siden. Her advokerede hun for en vision om, at mennesker i sig selv er målet og ikke blot et middel som ”fodsoldat for konkurrencestaten”.
Read MoreAf Karen Damgaard og Alexander Gjerding
1968 var året, hvor det danske studenteroprør brød ud. Som anførere i oprøret blev de psykologistuderende ved Københavns Universitet afgørende for omvæltningen i den danske universitetskultur, der efter hårde kampe blev opnået samme år og som har præget traditionen på de højere læreanstalter frem til i dag. Når man snakker universitetspolitik, synes det altså ikke forkert at påpege, at man som studerende på Institut for Psykologi bærer på en tung arv. Indeværende artikel er et forsøg på at beskrive den politiske situation på Institut for Psykologi, fra Instituttets grundlæggelse i 1886 og frem til i dag, set fra de studerendes perspektiv.
Read MoreAf Frederik Bjerre Andersen og Cecilie Bildstedfelt
Psykologi er i sit brede omfang faglig viden om menneskelig trivsel, og der er ingen grund til at dække fagligheden til. Tværtimod giver psykologfagligheden et solidt fundament til at blande sig i samfundsdebatter, engagere sig politisk og give beslutningstagere noget at tænke over, særligt inden for sundheds- og velfærdsområdet. Dette fik formanden for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen for alvor slået fast, da hun deltog i DR2’s Debatten for et par år siden. Her advokerede hun for en vision om, at mennesker i sig selv er målet og ikke blot et middel som ”fodsoldat for konkurrencestaten”.
Read More
